Nørre Djurs
Kommune
Økonomiudvalget
Dato:1. juni 2001 Lokale:Borgmesterens kontor Tidspunkt:9.00 Fraværende:
Indholdsfortegnelse
Økonomiudvalget den 1. juni 2001
Sag nr. Side
1. Kommunens økonomiske situation
2. Regler for anvendelse af Internettet
3. Parkeringskontrol
4. Forslag til lokalplan nr. 59 og kommuneplantillæg nr. 6 - for et område til børnehave og medborgerhus m.m. i Fjellerup.
5. Lokalplan nr.. 66 for et nyt boligområde i Ørum - endelig vedtagelse.
6. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 1997 - 2001.
7. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 1997 - 2001.
8. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 1997 - 2001.
9. Takstregulering for 2001 - kloakforsyning og slamrenovation.
10. Forslag til regulativ for affald.
11. Budgetopfølgning pr. 31.03.2001
12. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet Glesborg
13. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet KOLLEV
14. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet Ørum Djurs
15. Socialfondsprojekt " Foreningsservice", årsregnskab 2000
16. Forslag til ændring af kvalitetsstandard - den integrerede ældrepleje
17. Eventuelt
18. LUKKET MØDE - Ligningsplan for produktionsåret 2001/2002
19. LUKKET MØDE - Djurslands Hav- og Kystskole
20. LUKKET MØDE - Meddelelser fra formanden
21. LUKKET MØDE - Eventuelt
1. Kommunens økonomiske situation
J.nr.:00.01 Ø10Init.:hjl 0of-313ÅBEN SAGSagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen har - som følge af kommunens vanskelige økonomiske situation - vedtaget en række tiltag, herunder indførelse af anlægsstop og beslutning om reduktion af det samlede personale med 11 årsværk samt nedsættelse af antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Da det samtidig er forudsat, at kommunen vil overtræde kassekreditreglen, har en delegation fra kommunen den 3. maj 2001 været til møde hos Indenrigsministeriet.
Det blev på mødet aftalt, at kommunen skulle fremsende ansøgning om dispensation fra kassekreditreglen. Sammen med ansøgningen skal fremsendes en række oplysninger, bl.a. budgetplan frem til år 2004, likviditetsbudget, lånebehov m.v.
Der vil inden Økonomiudvalgets møde blive fremsendt udkast til budget frem til og med år 2004 baseret på regnskabstallene for år 2000.
2. Regler for anvendelse af InternettetJ.nr.:85.16.00 A26Init.:hjl 0of-311.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Der foreligger udkast til interne regler for Nørre Djurs Kommunes medarbejderes anvendelse af Internettet og elektronisk post som kommunikationsmiddel.
Reglerne beskriver bl.a., hvordan elektronisk post skal håndteres, om informationssøgning på Internettet og om download af filer.
Med hensyn til elektronisk post fastslås det i regelsættet, at eksternt modtaget E-post til kommunalbestyrelsens medlemmer ikke betragtes som post sendt til kommunen.
Regeludkastet har været forelagt Hovedsamarbejdsudvalget den 22. marts 2001 og chefgruppen den 7. maj 2001. Begge parter anbefaler forslaget godkendt.
Økonomichefen indstiller, at regelsættet godkendes.
3. ParkeringskontrolJ.nr.:05.05.15P00Init.:phs 0ok-293.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Udvalget for teknik og miljø ønsker, at kommunen overtager parkeringskontrollen.
Baggrunden er, at der i sommerperioden jævnligt er trafikale problemer i Fjellerup på grund af ulovligt parkerede biler, bl.a. kan det være svært for busser at komme igennem.
Bilag: Der henvises til vedlagte notat, ansøgning til Trafikministeriet og kortbilag.
Teknisk chef indstiller, at der laves en aftale med Grenaa Kommune om kommunal parkeringskontrol i Fjellerup, foreløbigt i denne sommer. Aftalen tages op til vurdering igen i foråret 2002.
4. Forslag til lokalplan nr. 59 og kommuneplantillæg nr. 6 - for et område til børnehave og medborgerhus m.m. i Fjellerup.J.nr.:01.02.05-59 P16Init.:HSL 0tm-317.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Fjellerup Aktivitetsforening har i flere år arbejdet for at muliggøre opførelse af et medborgerhus i Fjellerup, gerne kombineret med andre kulturelle og idrætsmæssige faciliteter.
På baggrund af de igangsatte planer, blev der i kommuneplan 1999-2011 reserveret areal til formålet, idet marken mellem byen og Østergård-grunden blev udlagt til offentlige formål.
Kommunalbestyrelsen har endvidere besluttet, at der skal opføres en børnehave i Fjellerup for at dække pasningsbehovet i den vestlige del af kommunen.
Planlægningsafdelingen har på den baggrund udarbejdet forslag til lokalplan nr. 59, der forener de nye aktiviteter på samme areal. Endvidere gives mulighed for at supplere med idrætsfaciliteter og fx. bibliotek. Adgang til området bliver fra Fjellerup Bygade.
Lokalplanens område udgør ca. 41.700 m2 af ejendommen matr.nr. 1-a Østergård Hgd., Fjellerup. Arealet anvendes i dag landbrugsmæssigt. Lokalplanen overfører ca. 16.400 m2 langs Fjellerup Bygade til byzone, hvor byggeri skal opføres. Det resterende areal til boldbaner og lignende forbliver i landzone.
For at skabe sammenhæng med Fjellerup Østergård-grunden og af hensyn til landbrugsejendommens arrondering, har lokalplanens område en lidt ændret afgrænsning end det udlagte areal i kommuneplanen, og der er derfor lavet tillæg nr. 6 til kommuneplanen.
Bilag: Forslag til lokalplan nr. 59 og kommuneplantillæg nr. 6.
Teknisk chef indstiller, at planforslaget vedtages offentliggjort og fremlagt i 8 uger.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales med den ændring, at nordskellet i lokalplanområdet tilstræbes ført parallelt med Kastbjergvejen.
5. Lokalplan nr.. 66 for et nyt boligområde i Ørum - endelig vedtagelse.J.nr.:01.02.05-66 P16Init.:HSL 0tm-319.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Lokalplanen har været fremlagt som forslag i offentlig høringsperiode fra den 20. februar til den 17. april 2001.
I høringsperioden indkom der enslydende bemærkninger/ændringsforslag fra Århus Amt og Sportsfiskerforeningen for Grenå og omegn, der begge ønskede den planlagte søs tilslutning til Ørum Å fjernet af hensyn til indvirkningen på livet i vandløbet.
På baggrund af de indkomne ændringsforslag, indstiller forvaltningen, at lokalplanen ændres således, at den planlagte sø ikke får tilslutning til Ørum Å.
Derudover indkom der bemærkninger fra en nabo til området, der stiller spørgsmål ved, om hun er tvunget til at deltage i den nye grundejerforening og i vejvedligeholdelsen. Derudover anføres, at der kan blive indblik fra den nye sti til hendes have, og spørger om der vil blive plantet/opsat hegn.
Forvaltningen skal bemærke, at lokalplanen kun pålægger medlemspligt til grundejerforeningen for de nye boliger inden for lokalplanområdet. Naboens indkørsel er en privat fællesvej, der forløber over lokalplanområdet. Hendes deltagelse i vejvedligeholdelsen er omfattet af vejlovgivningens almindelige regler, og er i øvrigt op til en aftale med grundejeren af vejarealet. Naboens have er ud mod den planlagte sti beplantet delvist med buske og delvist med høje træer. Forvaltningen finder derfor, at eventuelle indbliksgener vil blive meget begrænset, og at det må være op til ejerne eventuelt at afskærme haven yderligere i skellet mod stien.
Bilag: Lokalplan nr. 66.
Indkomne breve beror i sagen.
Teknisk chef indstiller, at lokalplanen vedtages endeligt med ovennævnte ændring.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
6. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 1997 - 2001.J.nr.:06.00.05 P15Init.:NB 0tm-320.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Dette forslag til tillæg nr. 1 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan for 1997 - 2001 fastsætter rammerne for fremtidig afledning og rensning af spildevand og regnvand for:
Glesborg, opland 1.02.R og 1.02.S (ny udstykning Kornblomstvej og skovparceller).
Gjerrild, opland 1.03.E, 1.03.Q og 1.03.R (Marshøjvej, Hestehavevej syd og nyt fjernvarmeværk Noldervej).
Emmelev, opland 1.13.D (Lejrskole Emmelev Vase samt Birkedalsvej 11).
Voldby, opland 1.14.I og 1.14.J (ny udstykning Voldbybakken).
Fjellerup, opland 2.01.B, 2.01.Z, 2.01.Ø, 2.01.Å (Fjellerup Bygade, Klitvej 30, Fjellerup Aktivitetscenter samt privat spildevandslaug Gimlevej).
Ørum, opland 3.09.J samt 3.09.P - 3.09.W (diverse opdelinger af oplande samt nye oplande m.v.).
Stenvad, opland 3.24.L (Fjernvarmeværk Stenvad Bygade).
Bønnerup Strand, opland 4.11.C og 4.11.F (ny ferielejligheder på lystbådehavnen).
Bønnerup, opland 4.12.D (Bønnerupvej 85 samt Bønnnerupvej 56).
Kirial, opland 8.43.A (Q8 tankstation).
Baggrunden for udarbejdelsen af tillægget er, at nye aktiviteter samt ændringer af oplandsinddelinger har nødvendiggjort en ajourføring af spildevandsplanen.
Endvidere er der i tilknytning til den gældende spildevandsplans afsnit 6 og 7, vedrørende nedsivningsområder samt det åbne land, udarbejdet et overordnet kort, der angiver nedsivningsmulighederne i Nørre Djurs Kommune.
Generelt henvises til den gældende Spildevandsplan 1997 - 2001 for Nørre Djurs Kommune, som er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 17. december 1997.
Tillægget inklusiv de reviderede oplandsplaner beror i sagen. Der foretages planlægningsmæssige ændringer af de fremtidige afledningsforhold i forhold til Spildevandsplan 1997 - 2001.
Teknisk chef indstiller,
at forslaget til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 1997 - 2001 godkendes, og
at forslaget til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 1997 - 2001 fremlægges i 8 uger i offentlighedsfase, hvor borgerne har mulighed for at kommentere tillægget.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
7. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 1997 - 2001.J.nr.:06.00.05 P15Init.:NB 0tm321.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Dette forslag til tillæg nr. 2 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan 1997 - 2001 fastsætter rammerne for fremtidig afledning og rensning af spildevand og regnvand for:
Gjerrild Nordstrand, opland 9.23.A, 9.23.B, 9.23.C, 9.23.D og 9.23.F.
Bønnerup Strand, Eskæret, opland 9.11.A.
Baggrunden for udarbejdelsen af tillægget er, at de omfattende undersøgelser af nedsivningsforholdene i sommerhusområderne, som har foregået de seneste 15 år, nu er afsluttet.
Udvalget for Teknik og Miljø behandlede på møde den 19. april 2001 en afrapportering og et idéforslag for nedsivningsområderne ved Gjerrild Nordstrand, Bønnerup Strand og Fjellerup Strand, og på baggrund heraf blev det besluttet at udarbejde dette tillæg til spildevandsplanen.
Generelt henvises til den gældende Spildevandsplan 1997 - 2001 for Nørre Djurs Kommune, som er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 17. december 1997.
Tillægget inklusive de reviderede oplandsplaner beror i sagen. Der foretages planlægningsmæssige ændringer af de fremtidige afledningsforhold i forhold til Spildevandsplan 1997 - 2001.
Teknisk chef indstiller,
at forslaget til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 1997 - 2001 godkendes, og
at forslaget til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 1997 - 2001 fremlægges i 8 uger i offentlighedsfase, hvor borgerne har mulighed for at kommentere tillægget.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
8. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 1997 - 2001.J.nr.:06.00.05 P15Init.:NB 0tm-322.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Dette forslag til tillæg nr. 3 til Nørre Djurs Kommunes Spildevandsplan 1997 - 2001 fastsætter rammerne for fremtidig afledning og rensning af spildevand og regnvand for:
Fjellerup Strand Vest, opland 9.28.A og
Fjellerup Strand, opland 9.28.B, 9.28.C, 9.28.D, 9.28.E, 9.28.F, 9.28.G, 9.28.H, 9.28.J.
Baggrunden for udarbejdelsen af tillægget er, at de omfattende undersøgelser af nedsivningsforholdene i sommerhusområderne, som har foregået de seneste 15 år, nu er afsluttet.
Udvalget for Teknik og Miljø behandlede på møde den 19. april 2001 en afrapportering og et idéforslag for nedsivningsområderne ved Gjerrild Nordstrand, Bønnerup Strand og Fjellerup Strand, og på baggrund heraf blev det besluttet at udarbejde dette tillæg til spildevandsplanen.
Generelt henvises til den gældende Spildevandsplan 1997 - 2001 for Nørre Djurs Kommune, som er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 17. december 1997.
Tillægget inklusive de reviderede oplandsplaner beror i sagen. Der foretages planlægningsmæssige ændringer af de fremtidige afledningsforhold i forhold til Spildevandsplan 1997 - 2001.
Teknisk chef indstiller,
at forslaget til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 1997 - 2001 godkendes, og
at forslaget til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 1997 - 2001 fremlægges i 8 uger i offentlighedsfase, hvor borgerne har mulighed for at kommentere tillægget.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
9. Takstregulering for 2001 - kloakforsyning og slamrenovation.J.nr.:06.15.00 S29Init.:JAC 0tm-323.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Takst for aflevering af spildevand/slam med slamsuger til kloakforsyningens modtageanlæg er i 2001 fastsat til kr. 65,00 eksklusiv moms pr. m3.
Den almindelige "vandafledningsafgift" er i 2001 fastsat til kr. 24,00 eksklusiv moms pr. m3.
Taksten for aflevering af spildevand med slamsuger er baseret på skønnet forureningsgrad/tørstofindhold. I mange tilfælde er spildevandet imidlertid meget fortyndet og kan karakteriseres som spulevand.
Forvaltningen finder det mest rationelt, at der gælder samme takst pr. m3 for aflevering af spildevand til kloakforsyningen, uanset om spildevandet transporteres med slamsuger eller via kloakledning.
Mindreindtægten for kloakforsyningen er uden mærkbar betydning for det samlede driftsregnskab.
Nedsættelse af afgiften for levering af spildevand med slamsuger medfører en regulering af tømningsafgiften for samletanke. Forvaltningen har lavet nye kalkulationer på de 3 tankstørrelser, der er omfattet af slamrenovationsordningen for samletanke.
Kalkulationerne beror i sagen.
Det skal bemærkes, at der endnu ikke er opkrævet afgifter i 2001 for slamsuger/samletanke, så de ændrede afgifter har virkning for hele regnskabsåret 2001.
Der modtages cirka 600 m3 slam årligt fra slamsugerentreprenører.
Teknisk chef indstiller,
at takst for aflevering af spildevand med slamsuger til renseanlæg fastsættes til kr. 24,00 eksklusiv moms pr. m3, og
at tømningsafgiften for samletanke fastsættes til:
for tank indtil 2,5 m3 : kr. 420,00 eksklusiv moms, og
for tank indtil 6,0 m3 : kr. 700,00 eksklusiv moms, og
for tank indtil 10,0 m3: kr. 1000,00 eksklusiv moms.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
10. Forslag til regulativ for affald.J.nr.:07.00.03 P15Init.:KES 0tm-318.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Kommunen har i medfør af affaldsbekendtgørelsen pligt til at udarbejde regulativer, som omfatter alt affald.
På denne baggrund fremsendte Reno Djurs I/S i februar 1999 forslag til fælles regulativ, som tilpasset forholdene i Nørre Djurs Kommune blev tiltrådt med virkning fra 1. juni 1999.
I juli 2000 trådte en revideret affaldsbekendtgørelse i kraft, og som følge heraf er der behov for at ajourføre affaldsregulativerne.
Med dette udgangspunkt har Reno Djurs I/S i samarbejde med kommunernes teknikere udarbejdet et revideret forslag til fælles regulativ. Forslaget er udarbejdet som et fælles regulativ for alle 8 kommuner i Reno Djurs I/S, idet kommunernes individuelle ordninger er indarbejdet i det fælles regulativ. Grenaffaldsordningen for sommerhusområder samt storskraldsordningen er således indarbejdet i regulativet.
Forslaget tilfredsstiller gældende lovgivningskrav såvel som ønsket om at styre affaldsstrømmene i overensstemmelse med de i affaldsplanen angivne principper. Forslaget kan, ligesom det nugældende regulativ, betragtes som et minimumsregulativ, der ikke væsentligt regulerer mere, end lovgivningen kræver.
Regulativ for genbrugsstationer henholdsvis dagrenovation indgår ikke i nærværende fælles regulativ, idet der foreligger selvstændige regulativer herfor i regi af Reno Djurs I/S.
Regulativet er kommunens retsgrundlag for at håndhæve bestemmelser om affaldsordninger og opkrævning af gebyrer. Regulativet er derfor tænkt som et retsgyldigt juridisk dokument, og ikke et informationsmateriale over for borgere og virksomheder.
Regulativet skal godkendes af den enkelte kommunalbestyrelse, før det har gyldighed. Endvidere skal det sendes til amtsrådet og bekendtgøres i dagspressen, hvilket Reno Djurs I/S gerne påtager sig.
Bilag: Forslag til regulativ for affald.
Teknisk chef indstiller,
at forslaget godkendes med ikrafttræden den 01. juni 2001, og
at myndighedsorientering og offentliggørelse af regulativerne overdrages til Reno Djurs I/S.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16-05-01
Fraværende: Ingen.
Indstillingen anbefales.
11. Budgetopfølgning pr. 31.03.2001J.nr.:00.01 Ø09Init.:kka 0su-584ÅBEN SAGSagsfremstilling:
Ansøgning om tillægsbevilling for 2001 på 4.260.000 kr. Ansøgningen fordeler sig på følgende måltemaer:
Måltema 1 Aktiv socialpolitik 2.060.000 kr.
Måltema 2 Døgninstitutioner for børn og unge 1.260.000 kr.
Måltema 3 Ældre og omsorg 640.000 kr.
Måltema 7 Sikringsydelser 300.000 kr.
Som begrundelse for ansøgningen kan budgetopfølgning pr. 31.03.2001 anføres. Der er udarbejdet bemærkninger der nærmere forklarer de forskellige ansøgninger.
Bilag: Bemærkninger
Ansøgningen foreslås finansieret af de likvide aktiver, idet der ikke p.t. kan anvises finansiering via konto 5. Ved budgetopfølgning pr. 28.02.2001 blev det besluttet, at der skulle optages forhandlinger med budgetansvarlige ledere m.h.p. eventuelle besparelser i indeværende år, der foreligger ikke færdigt resultat af disse forhandlinger endnu.
Socialchefen indstiller at ansøgningen anbefales.
Beslutning i Det sociale udvalg den 8. maj 2001
Fraværende: Mogens Christensen og Lars Glerup
Anbefales, dog således at tillægsbevillingsansøgningen udgør 4,380 mio kr. (udgift vedr. Hedebocentret).
12. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet GlesborgJ.nr.: 03.07 S08Init.:LP 0su-571ÅBEN SAGSagsfremstilling:
Den selvejende institution Boligselskabet Glesborg har fremsendt udfyldt spørgeskema og årsregnskab for 2000 - godkendt af selskabets bestyrelse den 26. marts 2001.
Socialchefen indstiller, at regnskabet godkendes i henhold til ældreboliglovens
§ 23, stk. 3.
Beslutning i Det sociale udvalg den 24. april 2001
Fraværende: Ingen
(Mogens Christensen fraværende under punkt 3. Peter Bo Jensen forlod mødet efter punkt 4).
Anbefales.
13. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet KOLLEVJ.nr.: 03.07. S08Init.:LP 0su-572ÅBEN SAGSagsfremstilling:
Den selvejende institution Boligselskabet KOLLEV har fremsendt årsregnskab for 2000 - godkendt af selskabets bestyrelse den 26. marts 2001 samt resultatopgørelse for selskabets ejendomme afdeling 13, Gl. Rimsøvej 10 og afdeling 17, Kornvænget 4.
Socialchefen indstiller, at regnskabet godkendes i henhold til ældreboliglovens
§ 23, stk. 3.
Beslutning i Det sociale udvalg den 24. april 2001
Fraværende: Ingen
(Mogens Christensen fraværende under punkt 3. Peter Bo Jensen forlod mødet efter punkt 4)
Anbefales.
14. Årsregnskab for den selvejende institution Boligselskabet Ørum DjursJ.nr.: 03.07 S08Init.:LP 0su-573ÅBEN SAGSagsfremstilling:
Den selvejende institution Boligselskabet Ørum Djurs har fremsendt udfyldt spørgeskema og årsregnskab for 2000 - godkendt af selskabets bestyrelse den 26. marts 2001.
Socialchefen indstiller, at regnskabet godkendes i henhold til ældreboliglovens
§ 23, stk. 3.
Beslutning i Det sociale udvalg den 24. april 2001
Fraværende: Ingen
(Mogens Christensen fraværende under punkt 3. Peter Bo Jensen forlod mødet efter punkt 4).
Anbefales.
15. Socialfondsprojekt " Foreningsservice", årsregnskab 2000 J.nr.: 15.04.10 S08Init.:oh 0su-569ÅBEN SAGSagsfremstilling:
Der fremsendes årsregnskab for socialfondsprojektet "Foreningsservice".
Kommunernes Revision har den 29. marts 2001 afsluttet revisionen af projektet og fremsender i denne forbindelse revisionens redegørelse for den udførte revision.
Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.
Socialchefen indstiller, at det fremsendte regnskab godkendes.
Beslutning i Det sociale udvalg den 24. april 2001
Fraværende: Ingen
(Mogens Christensen fraværende under punkt 3. Peter Bo Jensen forlod mødet efter punkt 4).
Anbefales.
16. Forslag til ændring af kvalitetsstandard - den integrerede ældreplejeJ.nr.: 16.08.06Init.:oh 0su-554.docÅBEN SAGSagsfremstilling:
Koordinerende leder fremsender forslag til ændring af den vedtagne kvalitetsstandard for den integrerede ældrepleje, hvor standarden ændres som følge af ny lovgivning pr. 1. april 2001.
Lovgivningen ændres omkring krav til kommunal genoptræning og modtagers valgmuligheder i forbindelse med modtagelse af hjemmehjælp.
Bilag: Forslag til ændringer af kvalitetsstandard vedlægges.
Socialchefen anbefaler, at ændringsforslaget fremsendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning i Det sociale udvalg den 20. marts 2001
Fraværende: Lars Glerup og Mogens Christensen
Indstilling godkendt.
Sagen har den 04.04.2001 været forelagt til høring i Ældrerådet.
Ældrerådet besluttede at tage forslaget til efterretning uden yderligere bemærkninger.
Socialchefen indstiller, at forslaget godkendes.
Beslutning i Det sociale udvalg den 24. april 2001
Fraværende: Ingen
(Mogens Christensen fraværende under punkt 3. Peter Bo Jensen forlod mødet efter punkt 4).
Anbefales.
17. EventueltJ.nr.: Init.:mc 0ok-289.docÅBEN SAGSagsfremstilling: