Artikler på Nørre Djurs Web
Flot koncert i Musikskolen

toviol.jpg (14841 bytes)
Lotte og Lasse spiller Duo af Ove Benzon.

Siden Christien van der Hoeven fra Emmelev for nogle år siden blev leder af Nørre Djurs Musikskole er det gået støt og roligt frem, og skolen spiller efterhånden en stor rolle i udviklingen af de musikalske talenter i vores område, både inden for den klassiske og den rytmiske musik. I aftes var der en godt besøgt afslutningskoncert på denne sæson på Glesborg Skole.

Læs mere om koncerten hér!

Omkring 100 mennesker var mødt op for at høre enten sine egne eller naboens børn spille og synge, da Musikskolen afholdt sin traditionelle forårskoncert i pauserummet på Glesborg Skole. Et virkeligt flot fremmøde, som viser klart og tydeligt, at interessen er stigende for musikundervisningen i vores område.
Da vi for nyligt overværede opførelsen af musicalen Hair i Ørum Ungdomsklub, blev vi også klart mindet om, hvilken stor rolle Musikskolen efterhånden spiller i udviklingen af vores børns musikalske talenter. Der var da også adskillige gengangere fra denne forestillng blandt aftenens optrædende, og så var der alle de mindre børn, som allerede står klar i næste geled.
Til koncerten blev der fremført numre i følgende af musikskolens discipliner:
Guitar-hold
Messingblæser-sammenspil
Harmonika-sammenspil
MusicMix (violin, blokfløjte & klaver)
Violin-hold
Rytmisk sang
Saxofon
Folkedans & -musik
Blokfløjte
Klaver (både 2- og 4-hændigt)
Tværfløjte-hold
Rytmisk sammenspil
Det var en dejlig oplevelse at høre, hvor dygtige både børnene og de unge er.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 09-05-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000