Bjarke Nielsen har sendt os et samlet svar på de
seneste 2 læserbreve fra Hans Jørgen Fanger om bredbånd i Nørre Djurs og om
sattelit-Internet. Han skriver:
"Hans Jørgen Fanger beder mig i sine to seneste indlæg i bredbånds-debatten, fra
hhv. d. 3 og 5/5, give svar på en række spørgsmål. Derfor dette indlæg.
Kære Hans Jørgen, klap lige hestene . . . ! - En hård tone får ikke hestene til at
trække bedre. Det er da rigtig dejligt, at du vil til at medvirke til udviklingen af IT
på vores egn, og du skal være hjertelig velkommen til at præge Bøvl-miljøets
initiativer. Men vær rar at forstå, at hverken borgmesteren eller jeg er plattenslagere
eller i ledtog med sådanne, og jeg er sikker på, at vi begge har reelle hensigter, er
engagerede og har hjertet på rette plads. - For mit eget vedkommende har jeg knoklet,
nærmest i døgndrift, med at formidle og tilgængeliggøre IT på vores egn siden 1992.
Allerede dengang - før Internettet blev populært - var vi nogen her på Djursland, der
anskaffede udstyr til trådløst net og blev fascineret af, at vi direkte gennem æteren
og uden omkostninger kunne chatte, sende post og overføre filer m.v. I 93 tog jeg
initiativ til månedlige Computer-Bøvl-aftner for at afhjælpe folks mange
computer-problemer, og sammen med det herfra fremspirende Bøvl-miljø tog jeg i 95
initiativ til egns-webstedet Nørre Djurs Web. I 96 kom Bøvltelefonen. I 98 etablerede vi
Bøvl-værkstedet, som nu kører omkring 40 forskellige IT-relaterede arrangementer om
måneden, baseret på omkring 40 frivilliges indsats i forskellige turnusser. For et år
siden lykkedes det at påbegynde etableringen af en daglig medarbejderstab, først og
fremmest omkring Dagens Nyheder fra egnen på webstedet, og vi er nu 5 daglige
medarbejdere. Efter at vi i Bøvl-miljøet gennem de seneste par år, på basis af
indsamling og klargøring af flere hundrede brugte computere, nu har hjulpet med at
oprette i alt 15 IT-værksteder, på steder i Kazakstan og Litauen, hvor man ikke har
økonomi til selv at gøre det, har vi fundet tiden moden til at koncentrere os om vores
egen egn og etablere et højhastighedsnet for alle på egnen, billigst muligt - også i
drift.
Sammen med kommunekontoret i Rougsø arrangerede jeg derfor i november sidste år en
demonstration af deres trådløse net for alle interesserede i Nørre Djurs. Af den
fantastiske demonstration i deres rådhussal fremgik det desværre, at indtil videre er
borgerne ikke tilsluttet deres trådløse net. Rougsø startede for nogle år siden, hvor
udstyrets topkapacitet var mindre, end man forventer i dag. De har et fælles 2 Megabit
trådløst net, som forbinder kommunekontoret, alle institutioner og skoler samt
politikerne, og sammen deler alle disse parter en 2 Megabit Internetadgang. Udstyret kan
dog udbygges, og borgerne vil kunne tilsluttes - også uden fare for den kommunale
data-sikkerhed. Man skal betænke, at jo flere samtidige brugere, der skal dele en vis
bredbåndskapacitet, desto mindre båndbredde er der til hver.
Det, vi gerne vil nu her i Nørre Djurs, er nok delvist inspireret af Rougsø's trådløse
net, men rækker jo langt videre, idet hver bruger gerne skulle have minimum en 2 Megabit
forbindelse, som ikke skal deles med andre! - Når det drejer sig om anvendelsen af den
seneste trådløse Wi-Fi løsning på 11 Megabit udstyr, har vi muligvis flere steder
nogle udgiftstunge problemer, med vores væsentligt mere bakkede terræn end Rougsø's,
idet der for at holde hastigheden rigtignok skal være direkte sigt. Men det er ikke
udelukket, at det kan vise sig, at en solidarisk fordeling af udgiften vil kunne gøre
denne teknik til den billigste blandt de mulige.
Når vi ikke har agiteret massivt for den satellit-forbindelse, som vi selv med stor
fordel har brugt i Bøvl-værkstedet siden 99, skyldes det to ting. Dels koster den, for
at være på hele tiden, i alt minimum 620 kr. pr. måned - nemlig 125 kr. over satellit
og minimum 495 kr. over modem eller ISDN - og det er for meget (hver måned) for en
almindelig husstand. (For at alle skal kunne være med i et egnsnet med Internet-adgang
har vi sigtet efter, at driftsudgiften skal holdes nede på omkring 100 kr. pr. måned, og
etableringen bør kunne klares for 1.500 kr.). Og dels er hastigheden assymetrisk, d.v.s.
høj hastighed - garanteret minimum 512 Kilobit - når man modtager via parabol over
satellit, men kun almindelig modem- eller ISDN-hastighed - 56 eller 64 Kilobit - når man
sender gennem telefon-nettet, og det kan man ikke bygge et højhastigheds-egnsnet på,
hvor vi jo skal kunne udveksle alle mulige former for data, telefoni og TV med høj
hastighed.
Det ER et brugbart og et øjeblikkeligt tilgængeligt og indimellem et endda pragtfuldt
alternativ til de 8 teknikker, som vi har informeret om i vores skema over alternativer
til Tele Danmarks ADSL - hvis man vel at bemærke har behov for konstant Internet-adgang
(og derfor må regne med en stor udgift) og stort set kun skal kunne modtage med
højhastighed. At vi ikke har taget énvejs-satellit med i skemaet over alternativer
skyldes altså, at det ikke lever op til minimums normen for bredbånd, som er, at hver
bruger har 2048 Kilobit begge veje, og også at vi ikke har villet lokke folk ud i en
etableringsudgift på ca. 3.000 kr. - inklusiv parabol - mere end én gang. - Inden vi
kommer med en klar anbefaling om det bedste bredbånds-udstyr skal vi være sikre på, at
den er holdbar flere år frem.
På følgende links finder man mine begejstrede artikler om den kombinerede telefon- og
satellit-forbindelse baseret på modem eller ISDN sammen med et Kiss Nordics SATDEM-kort,
anskaffet netop gennem Mul10 Computers i Ryomgård:
http://www.nr-djurs.net/red11/web-avis/Dagens_Nyheder/991205.htm
http://www.nr-djurs.net/red11/web-avis/Dagens_Nyheder/991216.htm#Bøvl-værkstedet
har fået satellit-opkoblingen
http://www.nr-djurs.net/red11/web-avis/Dagens_Nyheder/000801.htm
Hvad to-vejs satellit-forbindelse angår, bliver det nok det store i fremtiden, men det er
urealistisk dyrt i øjeblikket.
Udgiften ved at drive et højhastigheds egnsnet - når først man har klaret
etableringsudgiften - må anses som så billig, at man godt kan kalde det gratis, men et
højhastigheds-egnsnets brugere kan ikke regne med at få fuldtids
højhastigheds-Internet-adgang foræret gratis. Internet-virksomheder er kommercielle, men
da de som regel måler deres udgifter i trafik-mængde, kan vi sandsynligvis kollektivt
mindske udgiften til Internet-adgang ved at lade egnstrafikken køre over et egnsnet på
selvsamme udstyr, som alligevel skal anskaffes til at få højhastigheds-adgang til det
globale Internet.
Da vi som tidligere nævnt har vanskeligt ved at fremskaffe komplette oplysninger om alle
de relevante bredbånds-teknikker, er Bøvl-miljøets plan i øjeblikket at samle
tilstrækkeligt mange interesse-tilkendegivelser til, at det bliver interessant for de
forskellige tjeneste-udbydere at informere os konkret om deres tilbud, så vi kan få
skabt det nødvendige oplyste beslutningsgrundlag. Indtil nu har 118 husstande
tilkendegivet deres interesse, dels baseret på en e-mail til dem, som jeg umiddelbart
havde e-mail adresse på, og dels baseret på omtale i Dagbladet Djursland og i Grenaa
Bladet. Men der skal flere til, før vi vil henvende os til alle de relevante operatører
igen - så nu udsender vi endnu en e-mail, denne gang til ALLE, der på den ene eller den
anden måde har registreret deres e-mail adresse på Nørre Djurs Web, og vi sætter
opslag op om at tilkendegive sin interesse i bredbånd, i alle brugser og på alle
biblioteker. Når vi er tilstrækkeligt mange interesserede, vil vi så bede operatørerne
komme med deres tilbud, og derefter vil vi invitere alle til at deltage i en beslutning om
de fælles anliggender."
Venlig hilsen fra Bjarke Nielsen :-) :-) :-)
|