Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev: Tilføjelse til bredbåndsdebatten

Hans Jørgen Fanger fra Gjerrild har delvist fortrudt de lidt hårde ord i sit læserbrev fra i fredags, også fordi han mener at have fundet en løsning for sit eget vedkommende med hensyn til at få en hurtig Internet-opkobling. Han skriver følgende:

"Undskyld min vrede, men nu lysner det for mig.
Nu har jeg fundet noget, der kan bruges her og nu, nemlig sattelit-Internet.
Det koster kun få tusinde kroner at installere, når man har parabol i forvejen og 125 kr/md (med forbehold), dertil kommer vist en alm. Internet-forbindelse til upload.
Jeg er utrolig glad for, at denne mulighed kan fås her og nu. Det løser forhåbentlig mit problem med Internet-regninger på over 1000 kr/md og giver mig den hastighed på downloads, som mit firma har så hårdt brug for.
Jeg er måske lidt skuffet over, at det ikke indgår som Bøvls fjerde løsning (de tre andre er at vente på TDC/jordnet/trådløs), specielt når Bøvl selv bruger sattelitløsningen.
Der er ikke brugt meget krudt på den model i gennemgangen af de 8 muligeder, man har opstillet her. Når man klikker sig ind på det link, der er vist ved sattelitmodellen, får man indtryk af, at Danmark er det eneste land, der ikke er repræsenteret med en forhandler. Imidlertid findes der en forhandler af sattelit-intenet, nemlig: "Mul10" i Ryomgård, hvis der var nogen, der skulle være interesserede.
Måske kunne læserne her få en nøje gennemgang af systemet, hvor svært kan det være?
Men drømmen om fri kommunal 11 mbit Internet ville da være vidunderlig, hvis det kunne lade sig gøre."

Indsendt af Hans Jørgen Fanger, kommende sattelit-Internet-bruger.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 07-05-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000