Sidste efterår lavede chefkok Niels Nicolajsen et
forsøg med at lave sund mad til børnene i 4 af kommunens børnehaver. Det er der blevet
evalueret på både i børnehaverne, hos forældrene og i køkkenet i Stenvad, og i aften
bliver alle erfaringerne snakket igennem på et møde i Tørvecaféen.
Læs invitation til mad-møde hér!
Opsamlings aften på tiltag omkring kostordninger i daginstitutionerne
i Nørre Djurs kommune.
Vi vil hermed gerne invitere til en aften, hvor alle med interesse i børn,
daginstitutioner og mad kan komme og give deres bud på fremtidens madsituation i
børnehaverne i Nørre Djurs kommune.
Der har nu været forskellige spæde tiltag, omkring spisesituationen i børnehaverne,
sidst gennemførte køkkenleder Niels Nicolaisen, i november måned år 2000 et 2 ugers
forsøgsprojekt, hvor han med base i Tørvecafeen drog ud i samtlige institutioner og
tilberedte et måltid varm mad til børnene. Den grønne guide gennemførte i slutningen
af 1999 en Tema-uge i 4 ud af de 5 institutioner om Grøn mad. Og nu har regeringen ved
sidste års finanslovforhandlinger afsat adskillige millioner til etablering af faste
ordninger i både institutioner og skoler.
Så skal vi i Nørre Djurs have del i de penge er det på tide at afklare, hvad man hver
især i de enkelte institutioner er interesseret i.
Er det: en ordning med tilbud om fuldkost til børnene, etableret som pædagogisk
aktivitet tilvejebragt af økologiske råvarer!
Eller: tilbud om mad 1 gang om ugen
Eller: noget midt imellem
Derfor inviteres hermed Mandag d. 7 maj kl. 18.30 i "Tørvecafeen"
Til en aften, med følgende program:
Kl. 18.30 Velkomst v/ Grøn Guide
Kl. 18.45 oplæg v/ Mai Maigård, ernæringskonsulent, underviser på Levnedsmiddel skolen
i Skødstrup om baggrunden for at give børn et måltid mad i børnehaven!
Kl. 19.15 oplæg af Lotte Secher Daginstitutionsleder og forfatter fra Sønderhald
kommune, hvor de har etableret kosten som en pædagogisk aktivitet, på linie med
papirklip!
Kl. 19.45 Kaffe pause incl. smagsprøver på "gode retter til børn"
Kl. 20.15 opsamling på forsøgsprojekt v/ Niels Nicolaisen
Kl. 20.30 gruppe diskussioner om de enkelte børnehavers ønsker!
De fremmødte deles i grupper, efter tilhørsforhold, og der diskuteres udfra aftenens
oplæg om ønsker for fremtiden i de enkelte institutioner.
Kl. 21.15 opsamling v/ Grøn Guide
|