Artikler på Nørre Djurs Web
TV2 i Stenvad

Hist & Pist-redaktionen på TV2-Østjyllands Tv-avis har det med med jævne mellemrum at besøge Nørre Djurs og lave deres velkendte landsbyportrætter herfra. Det gjorde de også i mandags, hvor det var Stenvad, som blev taget under behandling. Først tegnede indslaget et mini-portræt af brillemanden Mogens Christensen og hustru, der fortalte om deres liv som forretningsdrivende i sådan et lille samfund.
Den anden del af sekvensen fra Stenvad var helliget Mosebrugscentret, hvor der både var optagelser, der handlede om køkkenets funktion som arbejdsplads for nogle af kommunens langtidsledige, og en kort gennemgang af Mosebrugets historie med interview med en mand, som i sin tid har arbejdet her.
Hist & pist-folkene er ret gode til på ganske få minutter at give en interessant skildring og gøre landsbylivet levende.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 26-04-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000