Det skal ikke nægtes, at de fleste af os på
redaktionen har haft vores ungdom i de glade hippiedage i tresserne, så man kan roligt
sige, vi havde baggrunden i orden for at tage til Ørum og overvære de unges fremførelse
af vores fælles arvegods. Men at vi i den grad skulle blive taget ved vingebenene, havde
vi slet ikke regnet med.
Læs om HAIR hér!
Vores forventninger var vel nok sat op til lidt mere end almindelig skolekomedie, da vi
tog afsted til Ørum Ungdomsklub for at se 25 unge mennesker fra Nørre Djurs opføre
musicalen HAIR. Vi kan lige så godt bryde sammen og tilstå, at forventningerne slet ikke
stod mål med, hvad vi fik at se og høre.
For det var dog mageløst, som de førte sig frem, de unge mennesker. Fuldstændig
frygtløst kastede de sig ud i denne moderne musical-klassiker, som bestemt ikke hører
til de nemmeste at gå til. Musikken er som bekendt noget mere kompliceret, end den
"rigtige" hippiemusik var (den er jo et produkt af Broadway-genren), så alene
at få det til at swinge med så unge musikere og sangere var en stor præstation.
HAIR var en scenisk fremstilling af de strømninger, der rørte sig hos ungdommen i den
vestlige verden i tresserne. Det handlede om oprør mod forældre-generationen, som efter
de unges mening ikke havde andet i hovedet end at tjene penge og få endnu flere
statussymboler end naboen. De unge hippier
meldte sig ud af samfundet, blæste på velstanden og holdt fester med masser af stoffer.
Det er det, musicalen drejer sig om, og for os, som var en del af den tid, er det
naturligvis virkeliig pudsigt at se vor tids unge føre sig frem som hippier med røg og
damp og kulørte gevandter.Vi tager simpelt hen hatten af for det kæmpemæssige arbejde,
det har været at skabe den holdånd, som man tydeligt mærkede som publikum til denne
flotte forestilling. Den var oprindelig planlagt til at blive opført 2 gange, men den
store publikumsinteresse betød, at der blev lavet den ekstraforestilling, som vi
overværede. Vi ser den vellykkede opførelse som en sejr for det lokale
ungdomsklubarbejde og for det store arbejde, der er blevet gjort i de senere år i Nørre
Djurs Musikskole.

Et stort til lykke til skuespillere og scenefolk:
Anna Wierød, Gjerrild.
Daniel Saroori, Ørum
Daniel Skjødt, Glesborg.
Jenny Rosenholm, Ørum.
Joy Aniaat Gabrielsen, Voldby.
Karina Olander, Glesborg.
Kathrine Jun Larsen, Karlby.
Kristina Mahler, Stenvad.
Kåre Andersen, Glesborg.
Lasse Køster Pedersen, Stenvad.
Linda Andersen, Stenvad.
Line Secher Sørensen, Bønnerup Strand.
Line Sofie Jonasson, Hemmed.
Lisette Suk Vilslev, Ørum.
Monika Jeanet Andersen, Veggerslev.
Thine Gosvig Christensen, Hedegård.
Thomas Bruun Hansen, Veggerslev.
Vibe Grønberg Kolding, Ørum.
Lykke Holst, Stenvad.
Michael Steffensen, Kolind.
og til musikerne i bandet:

F.v. Silas Nielsen, Jack Th.Lund, Jens Kr. Andersen, Jacob S.Rodkær,
Sten Møller og Ditte Grube Barild.
Steen Møller (kapelmester), guitar
Ditte Grube Barild, keyboard og sax
Jac Thomas Lund, guitar, Brøndstrup.
Jacob Schou Rodkær, trommer, Glesborg.
Jens Kruse Andersen, bas, Grenå
Silas Babis Nielsen, guitar, Stenvad.
og til instruktøren Morten Diderich, Århus.

Se flere af
billederne her.
|