Artikler på Nørre Djurs Web
De vilde planters kulturhistorie

Foruden alt det andet har vi fra Grøn Guide fået tilsendt et ganske lille leksikon over ca. 30 planter fra den danske natur.
Det bringer vi hér:

 
Cenetaurea jacea Alm. Knopurt

Planten er i middelalderen blevet brugt mod pest og hoste, skab og andre hudlidelser samt syfilis og feber. Desuden er den brugt udvortes mod blå mærker. Planten indeholder bl.a. garvestoffer og roden flavonoidglykosider. Planten virker feberstillende. Blomsten virker blodstillende og ser ud til at have antibiotisk virkning. Med alun farver Knopurt gult.

 
Achillea ptarmica Nyse-Røllike

Ptarmon er græsk og betyder "at nyse". Grækerne brugte den pulveriserede blomst af Nyserøllike som nysemiddel. Nys var et af midlerne til at afbalancere de fire legemsvæsker: slim, blod, sort og gul galde. Samtidig blev blomsten brugt mod snue, og den indeholder da agså bakteriehæmmende stoffer. Blomsten øger spytsekretionen, og roden blev brugt som tyggemiddel ved tandpine, fordi den indeholder garvestof, der virker sårhelende.

Agrostemma githago Klinte

Agros betyder mark, og i gamle dage var Klinte en fællesbetegnelse for markukrudt, herunder Giftig Rajgræs, der er særdeles giftig. Der har i litteraturen hersket uvished om, hvorvidt planten kunne forårsage spedalskhed, hvilket dog nu ser ud til at være afkræftet. At planten har været almindelig markukrudt er der dog ingen tvivl om, frøene har nøjagtig samme vægtfylde som hvede og har derfor været vanskelige at rense fra. Det ser ud til, at Klinte udskiller nogle for Hvede gavnlige stoffer. Frøene har været brugt som urindrivende, men da de indeholder en del saponin (sæbestof), kan de forårsage irritation.

Anthemis tinctoria Farvegåseurt

Ordet, "tinctoria", betyder farvende, og planten er brugt til gulfarvning. Tidligere brugt mod krampe, orm, dysenteri og diarré. Planten ser ud til at have en vis insekticid virkning.

Bruges i dekorationer. Hvis de skal være holdbare (og ikke tabe hjerterne), skal de plukkes før Sct. Hans (det kan der jo spindes en del magi på). Man siger, at når Hjertegræsset er rødt, er det tid at bjerge høet.

Campanula trachelium Nældeklokke

Bladsaften af Liden Klokke er blevet brugt til blæk, den farver linned grønt med alun. Bladene og den unge rod er spiselige. Tidligere blev klokkeblomst kaldt for halsurt, da rodafkog "kurerede hede i mund og svælg". Hvis man kan krænge en klokkeblomst helt om, uden at den går i stykker, får man et ønske opfyldt.

Den romerske gudinde for planternes blomstring, Cyanus, havde Kornblomst som favorit, deraf navnet. Siden oldtiden har blomsterne været brugt til kurering af betændte og trætte øjne og som ingrediens i skintonic. Det blå farvestof er ikke bestandigt, men har alligevel været brugt til blækfremstilling og levnedsmiddelfarve. Opgravet Sct. Hans skulle roden virke blodstillende, og kommes den i bikuben, sværmer bierne ikke…Blomsten er symbol på fromhed.

Cichorium intybus Cikorie

Cikorie er bedst kendt som kaffeerstatning og kaldes også "Kafferose". Cikorie har siden oldtiden været anvendt som lever- og nyremiddel. Roden indeholder fordøjelsesregulerende bitterstoffer og inulin, der stabiliserer blodsukkeret. Planten blev dyrket af romerne som salaturt, og den er stammoder til bl.a. julesalat. Begge er fine kosttilskud til "fede spiser". Der, hvor Cikorien bærer hvide blomster, har en jomfru mistet sin uskyld. Især den hvidblomstrede Cikorie har været brugt som kærligheds- og troskabsamulet.

Mjødurt, Vandmynte og Jernurt var Druidernes tre yndlingsurter. Vikingerne brugte den som smagskorrigens i øl, og i l300-tallet var den et skattet potensøgende middel. Man har brugt den i hævnmagi: Lægges planten under en person, man hader, da skal alle fare på ham og slå ham! Gudskelov - for den stakkels implicerede - indeholder Mjødurt smertestillende salicylsyreforbindelse og blev tidligere kaldt "Aspirinurt". Mjødurt har desuden en sveddrivende (og dermed febernedsættende) og urindrivende effekt. Blomsten indeholder bl.a. kumarin. Ved dårlig tørring kan stoffet omdannes til dikumarol, som hindrer blodet i at koagulere og derfor bl.a. bruges mod blodpropper og i rottegift. Derfor anbefales, det at man ikke selv tørrer urten.

Geum betyder duft, og roden dufter faktisk af nelliker. Den har været brugt som erstatning for de dyre oversøiske krydderier, og duftstoffet er det samme, som det, vi finder i kryddernellike, omend i mindre mængde. Det virker bl.a. feberstillende og har været anvendt som erstatning for Kinabark mod malaria. Roden indeholder temmelig meget garvestof, og den har været anvendt mod diarre og tandkødsbetændelse.

Djævelen gennemhullede planten, da han ikke undte mennesket den lægende urt. Da planten ikke visnede efter dén behandling, blev den anset for virksom mod stiksår. En legende fortæller, at urten opstod af bloddråber fra Johannes Døberens hovede, og planten kaldes også "Johannesurt". Et andet tilnavn er "Naturens nervemedicin". Den indeholder en rød olje, der virker anti-depressivt (Hypericin). Stoffet ser også ud til at hæmme bakterier. Perikum kan afstedkomme voldsom soleksem.

Blåhat har i 1500-tallet været brugt mod hjerteonde, hæmorroider, sidesting, skab og orm i håret(!) Roden indeholder en del garve- og bitterstoffer, som gør den mildt sårhelende, og i folkemedicinen bruges den som blodrensende. Bladene farver blåt og grønt, men farven er ikke lysægte.

Det latinske navn er sammensat af det græske krysos (guld) og anthemon (blomst). Er Dronning Margrethes blomst og kendes bedst som Marguerit. Den er kendt som en gammel orakel-blomst: Kronbladene (randblomsterne) plukkes af et for et, imens man f.eks. spørger: skal/skal ikke. I kærlighedsaffærer kan man i stedet sige elsker/elsker ikke eller tro/utro. I tilfælde af, at en kvinde vil kende sin fremtidige ægtestand, siger hun: jomfru/frøken/frue/madam - og en mand kan få svar på sin civilstand ved at spørge herremand/bondemand/stodder/rakker. Planten hører til Kurvblomstfamilien, hvoraf en del er temmelig allergifremkaldende, herunder desværre også Marguerit. Blomsten er brugt mod forhekset fløde.

Hører til ærteblomstfamiljen og er derfor en proteinholdig plante, som i dårlige tider har været brugt som foder i fattige egne. Planten er meget nøjsom. Den har været brugt til at farve gult med.

Planten indeholder som flere andre nellikearter saponin og desuden ser det ud til, at den indeholder et alkaloid, der kan være skadeligt for nyrerne.

Lychnis viscaria Tjærenellike

Lýkhnos er græsk og betyder lygte, viscaria kommer af det latinske ord for fuglelim (viscum, der også er det latinske navn for Mistelten). Plantens stængel har en sort, fedtet belægning, der muligvis beskytter mod insektangreb.

Blåt symboliserer troskab, og Dioscorid anbefalede planten til elskovsdrikke. Et gammelt sagn fortæller, at da Gud havde givet alle planterne navne, kom denne lille urt og sagde til Gud: "Du har glemt at give mig et navn" - derfor kom den til at hedde Forglemmigej.

På græsk betyder Oregano "Bjergenes glæde". Både den en-årige Havemerian og den flerårige Oregano har herhjemme været anvendt som beskyttelse mod djævelskab. De indeholder vanddrivende og krampeløsende stoffer, samt stimulerer fordøjelsen. Havemerian har været brugt som erstatning for Humle ved ølbrygning og kaldes også Spansk Humle.

På norsk betyder "vale" dyb søvn, og planten har navn efter sin bedøvende virkning. Opium er den tørrede mælkesaft fra frøstanden af den noget større Opiumsvalmue. Kornvalmuen indeholder også en del alkaloider. Medicinsk anvendes blomsten som hoste- stillende middel. Frøene kan fint bruges som birkes.

Planten kaldes også Femfingerurt. Roden indeholder store mængder garvestof og har været brugt til garvning. Desuden er den blevet brugt til gulfarvning af linned. Den virker mod infektioner i fordøjelsessystemet, i mund og svælg, tandpine, hæmorroider og blødninger. Den er blevet brugt i en kage mod gulsot, og med Femfingerurt under hatten kan man se heksene i kirken!

Kodriveren er alfernes urt. De høster de fem røde prikker, blomsten har i svælget, og det er dem, der giver alferne en smuk teint! Både rod og blomst indeholder saponiner, der virker slimløsende ved hoste og stimulerende på fordøjelsen. I Tyskland anbefales max. 1 gr. i døgnet til voksne, da maveslimhinden påvirkes, og der kan opstå ubehag.

I 1500-tallet mente man, blomsten lignede en betændt hals, og den blev derfor brugt som gurglemiddel. Planten indeholder bitterstoffer, garvestof, samt kaffesyre, der er virksom mod visse virustyper. Bladene er blevet brugt som plaster på sår, øjenbetændelse og mave-tarm-problemer. De unge blade er fine i salat.

Blomsten er en af de mange Ranunkel-arter, der har fået kælenavnet, Smørblomst. Således kan man se, om en person kan lide smør: Blomsten gnides mod hagen, bliver den gul, kan personen lide smør. Valborg Aften skal man lægge de tre første smørblomster i smørkernen - for et godt år. Planten er i nogle egne også blevet kaldt "terpentinurt", da den skal give grim afsmag i mælken, hvis køerne æder den. Et andet tilnavn er "Trækblomst", idet plantesaften trækker blærer. Det har været brugt mod malaria og gigt, fordi man mente, dårligdommen kom ud sammen med puds og betændelse i blærerne. Tysk forskning viser, at roden indeholder stoffer, der er virksomme mod krampe og indvoldsparasitter. Homøopatisk bruges den stadig mod gigt.

Silene vulgaris Blæresmælde

Roden indeholder en del saponin og har været brugt til sæbefremstilling. Ved kreaturernes indbinding omkring 1. november har man giver køerne de tørre frøhuse mod forhekselse. Især er planter, der har stået på kirkegårde, gode til dette.

Silén var Bacchus’ bredbugede følgesvend, som var kendt for at tage godt for sig af de våde varer. Navnet henviser til det "bæger", der sidder under kronbladene. Planten indeholder saponin.

Planten indeholder saponiner. Den har - som Trævlekrone - en klæbrig stængel. Blomsterne dufter af hyacinther.

Indeholer garvestof og æterisk olje, der har en vis bakteriehæmmende effekt. I 1700-tallet blev den brugt mod diarré, hoste, hæshed og smerter ved vandladning. I folkemedicinen har den indgået i midler mod gigt. Blomsten har været anvendt til garvning. Man har flettet kranse af Harekløver, der angiveligt skulle tiltrække fluer, hvorved man undgik fluepletter på loftsbjælkerne. Te af blomsterne har været brugt mod diarré hos mennesker og kalve. Gå ud i marken og sig: "Goddag, goddag hr. Kløver her gir jeg dig min feber. Adjøs adjøs hr. Kløver, her har du min feber".

Verbascum nigrum Sort Kongelys

Man siger, at hvor der står Kongelys, er der en nedgravet skat. Sikkert er det, at frøene kan ligge i jorden i flere hundrede år og bevare deres spireevne. Blomsten indeholder saponin, slim og bitterstoffer og har været anvendt mod malaria, fordøjelsesproblemer, som middel for hårvækst og som mild hostesaft. Det sidste er stadig gældende. Hele den afblomstrede blomsterstand har været dyppet i fedt (tælle) og brugt som fakkel. Det siges, at blomster og rod af planten fordriver rotter og mus, samt at hænder gnedet med plantens saft tiltrækker fisk.

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 10-04-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000