I dag kan vi fortælle en god nyhed om, at Bønnerup
Strands Petanque Klub er blevet hædret med en fritidspris for deres strålende arbejde.
Læs mere hér!
For 3 år siden gik nogle ivrige Bønnerup-borgere med Borgerforeningens formand Erik
Kempel i spidsen i gang med at oprette en klub, hvor folk kunne dyrke det populære
kuglespil, petanque. I starten foregik det ved Dagli` Brugsen, men det lykkedes sidste år
at få etableret helt nye baner ved den tidligere spejderhytte på Åvej. På trods af
klubbens korte levetid er der allerede 75 medlemmer, og med i alt 12 baner råder klubben
over et af de største anlæg i Århus Amt.
I Unidanmark Fondens bestyrelse har man fået øjnene op for det store arbejde, som
folkene i Bønnerup har gjort for at udvikle klubben, så derfor blev Bønnerup Strands
Petanque Klub forleden tildelt bankens Fritidspris på 4.000 kr som anerkendelse af
medlemmernes spilleglæde og for bestyrelsens store arbejde.
De rare penge blev overrakt i forbindelse med Åben Hus-arrangementet d. 25. marts af
Unibanks filialdirektør i Grenå, Bent Nørsten.
Kilde: Grenå Bladet
|