I dagens avis har socialdemokraten Elin Aabenhus
skrevet følgende korte læserbrev, foranlediget af Knud Andersen kritik forleden af, at
den er taget af bordet af politikerne efter indførelsen af bygge- og anlægsstoppet:
"Svar til Knud Andersen, Bønnerup.
Jeg kender ikke din definition på mod, men Peter Bo Jensen og jeg mangler ikke mod til at
tage stilling hverken for eller imod en børnehave i Fjellerup, ej heller hvornår den
skal bygges.
De fleste er vist klare over, at både Peter Bo Jensen og jeg går kraftigt ind for at få
en hurtig start på børnehaven og helst så, at byggeriet allerede var i gang. Men da
Poul Kjelgaard har lovet en mere detaljeret beskrivelse af kommunens økonomiske forhold
på det næste kommunalbestyrelsesmøde (d. 5. april), kan vi jo her se, hvor hurtigt vi
kan komme i gang med planlægningen.
At børnehaven bliver bygget hurtigst muligt, er der jo ingen tvivl om, da der er et klart
flertal i kommunalbestyrelsen for en hurtig igangsættelse."
Skrevet af Elin Aabenhus, Fælledvej 18 i Fjellerup, Socialdemokratiet i Nørre Djurs,
i Dagbladet Djursland mandag d. 26. marts
|