Artikler på Nørre Djurs Web
Sportsleder får sølvnål

Ude i Gjerrild-Bønnerup Idrætsforening har de en mand, som i den grad brænder for sporten, at han på den nyligt overståede generalforsamling i klubben har fået tildelt JBU`s sølvnål for 15 års tro tjeneste. Hans navn er Svend Åge Stensgaard, og han brænder i den grad for fodbolden, at han i alle disse år har været enormt aktiv både som spiller og som træner, og derfor må vi korrigere Dagbladet Djursland, som i dagens udgave mener at vide, at manden har med håndbold at gøre. Det er vi rimeligt sikre på, idet Gjerrild-Bønnerup Idrætsforening ikke har håndbolden på repertoiret.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 09-03-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000