Artikler på Nørre Djurs Web
Mere om byggestoppet

Det bygge- og anlægsstop, vi skrev om forleden dag, forventes at blive vedtaget på dagens møde i kommunalbestyrelsen. Det er økonomiudvalget, der har anbefalet det, og det bliver sat i værk på grund af et forventet overforbrug på det sociale område sidste år. Det endelige regnskab foreligger dog ikke til denne måneds møde, og derfor ønsker man først at tage endelig stilling på aprilmødet, om man vil fastholde byggestoppet.
Følgende anlæg kan dog videreføres:
Cykel- og stianlæg, hvortil der ydes Mål 5 B tilskud
Renovering af tag på Glesborg Skole
Til- og ombygning, Voldby Skole
Fjerntransportledning til Grenaa Kommunes renseanlæg.
Følgende anlæg, hvortil der er givet anlægsbevilling, stoppes, når igangværende etape/projektering er tilendebragt:
Bygningsforbedring af rådhuset
IT-plan for hele kommunen
Forlægning af Hemmedvej

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 08-03-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000