Artikler på Nørre Djurs Web |
Det er lige før, man kunne sige, at Grenå på søndag
bliver ramt af en aflægger af Kultur Raketten, når Kulturhuset Pavillonen får
musikalske gæster fra Nørre Djurs. Det er nemlig 3 af de musikere, der i lørdags
spillede til det store Vinterbal i Stenvad, som besøger byen. I modsætning til ballet,
hvor der mest blev spillet rockmusik, bliver der ved denne Søndags-café lejlighed til at
høre en trio-udgave af Rex & Rødderne, som vil koncentrere sig om at levere musik
fra Texas og omegn, traditionel country- og hillbilly-musik fra de tidlige tredivere og op
til tresserne. Det er musik, der vil tale til en masse ældre mennesker og vække
genkendelse hos dem, og som samtidig er så tilpas livlig og hele tiden med et lille
stænk af rock, så også de yngre vil kunne llde det. |
[ Dagsoversigt | Arkiv ] |
Skrevet af Rex, redaktion 11, den
02-03-2001 |