Artikler på Nørre Djurs Web
Husk Kultur-Café på søndag

Som bekendt har vi været plagede af sygdom på redaktionen de seneste par uger, og det har desværre betydet, at der allerede har været afviklet de 3 første arrangementer under Kultur Raketten, uden at vi har fået dækket dem. Det vil vi gerne råde bod på fra nu af, så vi vil lige minde om Kultur-Caféen i Bønnerup på søndag. Det efterhånden vidt berømte par Nina og Hjalte, der på forskellige måder har rejst i store dele af verden sammen med deres børn, besøger denne eftermiddag Bønnerup for at fortælle og vise lysbilleder. Folkloristerne, et kor fra Nørre Djurs under ledelse af Ole Wierød fra Glesborg, både optræder og synger for på fællessangen.
Vil du vide mere om arrangementet eller tilmelde dig, så klik ind på:
http://www.nr-djurs.dk/kulturraket/

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 16-02-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000