Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev: Om brugen af reflekser

Vi har fundet endnu et læserbrev fra en nørre djurser i dagens avis:

"Jeg vil gerne advare bilister, der skal igennem Gjerrild om morgenen i den mørke tid.
Jeg har haft ringet til Jægergårdens Efterskole for cirka et år siden, om de ikke ville se til, at deres elever, når de går deres morgentur, tog refleks-brikker eller tøj med refleks-materiale på. Jeg møder næsten hver morgen elever uden refleks-materiale på.
Da der om vinteren ofte er tåget eller regn, er det ikke let at se eleverne. Derfor denne advarsel til andre bilister, så de kan tage deres forholdsregler, når de kører igennem Gjerrild.
Jeg vil meget opfordre eleverne på Jægergårdens Efterskole til at tage reflekser på og gå i samme side, så der ikke opstår farlige situationer, da vi jo skal være her allesammen og ikke ende med en ulykke."
Skrevet af Mogens Andersen fra Bønnerup Strand i Dagbladet Djursland, torsdag d. 15. februar!

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 15-02-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000