I den lille by Skovby ved Galten bor der en llle dame med en stor stemme. Hun
hedder Anni Filt, og hun er ikke nogen særlig kendt sangerinde i Danmark, men hun har
indspillet flere CD`er i Nashville med amerikanske musikere. I går sang hun i Ørum Aktiv
Center, og Nørre Djurs NetNyt var til stede.
Læs mere hér!
Flere hundrede ældre mennesker fra det meste af Djursland var først og fremmest
forsamlede for at få rørt sig sammen. Fra om formiddagen var der arrangeret let
gymnastik og ældredans til både country-musik og spillemandsmusik, indspillet på bånd.
Det var et flot syn at se alle de entusiastiske ældre, og der er vist ingen tvivl om, at
de havde det herligt med hinanden.
Efter frokosten var det så tid til at sætte sig godt tilrette og høre foredrag med
sangerinden Anni Filt, som havde 2 formål med sin optræden. Sammen med sin søster har
hun lavet en sangbog med kendte, danske sange, og da den blev delt ud til publikum, var
det en nem sag for hende at få folk til at synge med. Herefter fortalte hun med megen
varme og selvironi om sin lange og seje kamp for at vinde anerkendelse for sit sangtalent.
Anni Filt er midt i fyrrerne, og i starten af halvfjerdserne var hun godt i gang med en
uddannelse som pædagog, da hun blev ramt af stærke ledsmerter og i lange perioder måtte
lade sig indlægge for at gennemgå nogle omfattende undersøgelser. Til sidst blev
diagnosen stillet: hun havde leddegigt, og i løbet af de næste år blev hun opereret
utallige gange. Blandt andet fik hun indsat 2 kunstige hofter, og i stedet for at få
opfyldt sin drøm om at blive pædagog, måtte hun indstille sig på en tilværelse
derhjemme som bevægelseshæmmet. Anni fortæller, at hun har fået stærk støtte fra sin
mand, der har fulgt hende trofast igennem årene siden. Hun skal have hjælp, hver gang
hun skal have tøjet af og på, og i det hele taget er hun afhængig af andres hjælp i
mange daglige ting.
I sine unge dage havde hun aldrig skænket det en tanke, at hun skulle blive sangerinde,
men da hun nu pludselig måtte finde sig i at tulle rundt derhjemme, blev det én af
hendes store fornøjelser at synge med på mange af de sange, hun hørte i radioen. Hendes
mand syntes, det lød bedre og bedre, og han begyndte at opfordre hende til at prøve
lykken som sangerinde i et band. Humøret havde hun, på trods af smerterne, og
sangstemmen havde hun også, men derfra og så til at tænke på at skulle gøre sig
gældende i en branche, hvor både udseendet og udstrålingen næsten spiller en større
rolle end talentet, var der alligevel et langt stykke.
For at gøre en lang historie kort prøvede Anni Filt de næste år at finde nogen, som
overhovedet gad spille med hende, men til sidst lykkedes det hende dog at blive accepteret
af et ungt Silkeborg-band. Først med et repertoire af country-klassikere og senere mere
og mere med egne numre (i et tæt samarbejde med søsteren) fik hun nu endelig gang i
karrieren. Hun skiftede band et par gange, indtil hun pludselig blev ringet op af den
verdensberømte mundharpespiller Charlie McCoy, og siden er det blevet til flere
indspilninger med knalddygtige amerikanske country-musikere, en TV-optræden i Texas, m.m.
Med stolthed kunne Anni Filt til sidst fortælle, at hun lige nu med sit nyeste nummer
ligger som nr. 3 på en verdensomspændende hitliste, beregnet på nomineringer fra
Disc-Jockeys over hele kloden - og så endda ud af 2.300 nominerede sange!!
Men stadigvæk er Anni Filt ikke blevet mere høj i hatten, end at hun med den
handicappedes velkendte sorte humor sluttede sit foredrag med ordene: "Det var da
godt, jeg fik leddegigt, for ellers var jeg jo aldrig blevet sangerinde!"
|
