I Dagbladet Djursland præciserer Mogens Christensen sine og de andre borgerlige kommunalbestyrelsesmedlemmers modstand mod mad ud af huset fra Tørvecaféen, i anledning af en artikel i avisen i week-enden:
"Når man nu skriver en artikel, som dén lørdag om Tørvecaféen, så glemmer man nogle vigtige ting:
1: Vi er i Venstre ikke imod, at der sælges mad i cafeteriet på Mosebruget, men vi er imod, at der skal laves et nyt køkken, der skal sælge mad ud af huset, da vi har brugt mange penge til at få et storkøkken i Ørum.
2: Vi er heller ikke imod, at der skal kunne sælges mad til skoler og andre kommunale virksomheder fra storkøkkenet i Ørum, men vi er imod, at nu går vi ud og betaler 100.000 kr. for en undersøgelse af køkkener i Nørre Djurs Kommune for netop bl.a. at se, om der kan skabes et rentabelt grundlag for de helt nøjagtige priser, og hvad det i merudgift vil koste at sælge mad ud af huset.
Da denne undersøgelse snarest bliver lavet, vil det da være godt at vente til denne foreligger.
I øvrigt synes jeg, det er godt, at den borgerlige fløj kan enes om dette tiltag."
Skrevet af Mogens Christensen fra Stenvad i Dagbladet Djursland, tirsdag d. 13. februar.
|