Artikler på Nørre Djurs Web
IT-messen i Stenvad

itmesse4.jpg (17265 bytes)

Desværre var vores journalist syg i sidste uge, hvor den stort anlagte IT-messe i Stenvad fandt sted. Alligevel prøver han i dag og i en stribe efterfølgende artikler at samle indtryk fra det flotte arrangement.
Læs mere hér!

På Stenvadcentret lykkedes det i torsdags at omdanne det normale Mosebrugsmuseum med den tilhørende Tørve-café til et udstillingssted for den mest moderne teknik inden for IT-området. Med 18 stande repræsenterende både udbydere og brugere fra hele Djurslands-området var idéen med messen at skabe kontakt mellem de der sælger computergrej og vores lokale erhvervsliv. Dette lykkedes på en meget professionel måde, men desværre viste det sig svært at trække ret mange tilskuere til det stort anlagte arrangement. Om det nu skyldtes, at det foregik på en hverdag, hvor der i forvejen var skolefest på Glesborg Skole, eller om der var andre årsager, vil vi gerne komme ind på i de følgende artikler. På samme måde har vi en plan om at kigge nærmere på, hvordan det har været at deltage i messen, både som udstiller og som tilskuer.
Bag IT-messen stod Nørre Djurs Erhvervsråd.
Læs mere de næste dage!

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 12-02-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000