Computer-Bøvl-værkstedet her hvor vi sidder og skriver
dagens nyheder har fået besøg fra Litauen.
Læs mere her !
Domas Martinenas skal i de næste tre måneder være i praktik i værkstedet, som led i
sin uddannelse som computer-teknikker hjemme i Litauen.
Domas har tidligere været på højskole i Danmark og taler dansk. Sidste august besøgte
han Nørre Djurs sammen med fem unge Litauere fra hver sin egn af Litauen. De besøgte
dengang Nørre Djurs som et led i Bøvl-miljøets og Ungdoms-klubbens forberedelser på at
skaffe og klargøre brugt grej, for at kunne hjælpe med at etablere 10 IT-værksteder. I
efterårsferien var fem unge fra Bøvl-miljøet som bekendt på genvisit i Litauen for at
starte værkstederne op.
Der er udarbejdet en praktik plan som skal sikre at den unge litauiske computer-teknikker
får erfaring med alle aspekter af praktisk IT-håndtering. Folkene der står for de 10
litauiske IT-værksteder vil kunne få meget ud af at deres landsmand bliver istand til at
anvise dem hvorledes alverdens computer-problemer løses.
|