Artikler på Nørre Djurs Web
Socialudvalgsformanden raser mod staten

Dagbladet Djursland kan i dag fortælle, at vores formand for Socialudvalget, Malte Larsen, har det skidt for tiden. Han bryder sig rent ud sagt ikke om at skulle administrere de regler omkring død og begravelse, som den nye finanslov fra efteråret dikterer kommunerne. For at spare har forligspartierne slået ned på 3 områder: den gammelkendte regel om, at de efterladtte får udbetalt 3 måneders pension efter en afdød pensionist, er sparet væk; begravelseshjælpen er efter den nye finanslov blevet gjort indtægtsbestemt, og udgiften til den skal deles ligeligt mellem stat og kommune; og for at det ikke skal være løgn, er kommunen nu pålagt at skulle gå ind og helt nøjagtigt regne ud, hvor mange dage der er udbetalt uberettiget pension, så pensionen kun er blevet givet for de dage, pensionisten har været i live. Den sidste regel betyder, at kommunen må gå ind og gøre krav i boet, og det føler Malte Larsen som rent tyveri mod folk, som i forvejen er ramte af sorg.
Læs også Svenn Strunks artikel i Dagbladet Djursland, fredag d. 26. januar!

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 26-01-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000