Artikler på Nørre Djurs Web
Så letter Raketten!

arrDukketeater.jpg (11375 bytes)

I dag vil vi gerne fortælle, at det allerede er på lørdag, det første trin af Kultur Raketten bliver fyret af. Det første arrangement skal man købe billet til. Den koster 20 kr. både for voksne og børn, og vi fortæller jer, hvordan man bærer sig ad med at få sådan én!
Læs mere om Raketten hér!

Det par fra Grenå, som kalder sig Grenå Dukketeater, har efterhånden beskæftiget sig med dukketeater i så mange år, at de har fået stor erfaring med både at optræde og at lave dukkerne og kostumerne. Derfor er der al mulig grund til at tage hele familien med til forestilling i Rimsø Forsamlingshus på lørdag d. 27. januar, når stykket "Tryllerosen" bliver opført. Stykket henvender sig specielt til de 3-10 årige, men de voksne er jo også velkomne til at hygge sig med kaffe, kage, øl og vand. Det kunne være spændende, hvis folk benyttede den chance, Kultur Raketten giver, til at tage ud og høre, hvad der sker i andre dele af kommunen. Man kommer jo ikke så meget i hinandens forsamlingshuse, men den ene gang om året kunne man jo godt gøre en undtagelse.
Billetter bestilles hos Kirsten Krogh på kommunen på tlf. 87 79 11 11, eller for første gang i år kan de bestilles via Internettet på adressen:
www.nr-djurs.dk/kulturraket

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 24-01-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000