Artikler på Nørre Djurs Web
Borgmesteren kritiserer arkitekt

Her på Nørre Djurs NetNyt beklager vi meget, at vi hele week-enden har haft et billede af en så grim bygning på forsiden, men det var jo altså i anledning af åbningen af Lokalvarmen i Gjerrild. Ved ceremonien fredag eftermiddag var borgmester Leif Sørensen i sin åbningstale ude med riven efter det arkitektfirma, som har tegnet rædslen. Han kunne kun glæde sig til, at der skal plantes træer foran bygningen, som han ellers med slet skjult sarkasme mente, passede godt til den nærliggende lade.
Fik arkitekterne tørt på ved åbningen, var der til gengæld meget stor ros til både håndværkere og entrepenører for at have lavet deres arbejde og samtidig gjort meget for at genere Gjerrild-boerne mindst muligt. Det nye fjernvarmeværk er flis-fyret og er således endnu et eksempel på miljørigtig varmeforsyning i Nørre Djurs.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 22-01-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000