Artikler på Nørre Djurs Web
Alvorlig ulykke ved Ørum

I aftes ved 18-tiden var der en større udrykning, til hvor Knivej løber ud i hovedvej A16. En mandlig bilist med 4 passagerer kørte ud på hovedvejen med retning mod Randers uden at opdage en anden bil, ført af en yngre dame, som også var på vej i samme retning. Manden nåede at gennemføre svinget, inden hans bil blev ramt bagi af den anden vogn. Ved sammenstødet blev de 4 passagerer og den kvindelige bilist så forslåede, at de måtte køres til Grenå Sygehus for et nærmere check, men heldigvis så det ikke ud til, at de var kommet slemt til skade. Manden, der var årsag til ulykken, kom ikke noget til ved sammenstødet.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 17-01-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000