Artikler på Nørre Djurs Web
Så blev skonnerten hævet

skonnert41.jpg (18473 bytes)

Det var ikke nemt at få noget eksakt at vide om, hvornår man ville hæve den sunkne skonnert i Bønnerup Havn, men minsandten om ikke vores fotograf, Brian Jensen, var på pletten.
Læs mere hér!
skonnert42.jpg (17957 bytes)
Da vi i går eftermiddags ringede til Hobro Værft for at høre lidt om, hvornår man mon havde tænkt sig at hæve den sunkne skonnert "Isefjord", der som bekendt siden dagen før nytårsaften har ligget med masterne op over vandet på bunden af Bønnerup Havn, fik vi et noget henholdende svar. Det var lidt svært at greje, om det blev fredag, eller først i næste uge. Vi tog alligevel chancen og sendte vores fotograf derud for at checke, og efter lidt tålmodig venten skete der pludselig noget.

skonnert43.jpg (23276 bytes)
Et hold dykkere sørgede for, at alle huller i skibet blev dækket til, og så blev pumperne ellers sat i gang og den gamle skonnert tømt for vand. I løbet af bare en times tid hævede den sig lige så stille, indtil den til sidst lå som den skulle i vandet. Som vi fortalte forleden dag, er "Isefjord" registreret som Danmarks ældste træskonnert, og den bliver nu trukket op til Hobro Værft, hvor reparationerne bliver noget mere omfattende, end de var i forvejen. Den var som bekendt på vej til værftet, hvor skibets nye ejer, Thorkild Kristensen fra Ålborg, nok får en lidt større regning, end planen var.
Nørre Djurs NetNyt var ikke alene om at være på pletten. Udover Dagbladet Djursland var også TV2-Østjylland på pletten, så vi kan nok se frem til nogle flotte billeder i aftenens TV-avis.
skonnert45.jpg (20880 bytes)

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 05-01-2001
Copyright Nørre Djurs Web 2000