Det kom som en bombe for de lokale fiskere, da EU`s fiskeriministre
i fredags på et møde i Bruxelles besluttede at skære torskekvoten ned til det halve af
den nuværende.
Læs mere hér!
Det er naturligvis i alles interesse, når der nu sættes ind for at redde den bestående
torskebestand, og der gøres en indsats for at sikre, at torskene nu får fred og ro til
at blive flere. Beslutningen må anses for at være en stor sejr for miljøet, men for det
i forvejen betrængte fiskeri-erhverv kommer det til at betyde en stor økonomisk lussing.
Derfor er fiskerne på Bønnerup Havn med i det kor af utilfredse, der nu råber på
kompensationer fra statens side for at hjælpe erhvervet, evt. med et tilskud fra staten
til midlertidigt at lægge en del af kutterne op.
Fra fiskernes side føler man sig hængt ud som de eneste syndere i spillet om torskene,
da de ikke mener, der bliver grebet ind over for andre miljøsyndere såsom
undervandssprængninger og den almindelige forurening af vore have.
Kilde: Dagbladet Djursland |