Artikler på Nørre Djurs Web
Citat fra den lokale lærerformand
Der bliver snart opslået en ledig lærerstilling her i området, og derfor skriver lokalformand Hans Rechendorff bl.a. følgende i det lokale fagblad, "134 - Østdjurs":
"Djursland er et godt sted at bo. At nævne alle de positive forhold som rimelige kommunale arbejdsgivere, landskabelige kvaliteter og moderate ejendomspriser tjener intet formål hér. Vi ved det alle. Problemet er, at der er mange mennesker, der ikke ved det, og disse mennesker er sig heller ikke bevidste, at afstandene er små, og jobmulighederne indenfor folkeskolerne er store. Det er lærerægtefæller, der hér tænkes på. En samlet stilllings-annonce fra alle kommuner og med støtte fra virksomhederne ville give store resultater. Annonceringen skal tilrettelægges af professionelle aviser og på Internettet. Et sådant initiativ fordrer, at kommunerne går sammen, fremfor at lade begyndende konkurrence føre mod en usikker udvikling, hvor en taberposition er det eneste sikre for alle. Der tales af og til i pressen om et Djurslandssamarbejde, men kun få borgere har observeret synlige resultater. Lærermanglen er tiltagende, og med et kommunalvalg inden for synsvidde kan folkeskolen blive et hedt emne."
Skrevet af Hans Rechendorff, formand for Østdjurskredsen i Danmarks Lærerforening.
Kilde: Grenå Bladet
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 22-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000