Artikler på Nørre Djurs Web
Børneliv i Ørum
Samtlige mennesker i Nørre Djurs, der i deres daglige arbejde har med børn og unge at gøre (ca. 400 mennesker), er i morgen inviteret til et seminar på Ørum Skole med titlen "Børneliv". 250 af de inviterede har givet positivt svar på invitationen, og de vil i løbet af formiddagen blive præsenterede for en række oplæg fra forskellige indkaldte eksperter. Om eftermiddagen er der så lejlighed til at melde sig til forskellige diskussionsgrupper på baggrund af de oplæg, der er blevet holdt, alt efter, hvad man nu specielt interesserer sig for.
Det spændende arrangement starter kl. 8.30, og det henvender sig til både ansatte, bestyrelsesmedlemmer og politikere.
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 10-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000