Artikler på Nørre Djurs Web
Fremtidsbroen.dk
Det er ikke første, og det bliver garanteret heller ikke sidste
gang, vi skriver om den kommende erhvervs-efterskole på Dalstrupcentret,
Fremtidsbroen.dk. Fra august næste år starter man op med de første elever, og for at
få en dialog i gang med erhvervslivet i Nørre Djurs har man indkaldt til et åbent møde
i morgen aften, onsdag d. 8. november.
Læs mere om arrangementet hér !
"Nørre Djurs Erhvervsråd står som medarrangør for
aftenen, og det gør de for at give en hjælpende hånd til det samarbejde, som meget
gerne skal opstå omkring den kommende skole. Efterskolen vil gerne spille en aktiv rolle
i lokalsamfundet, og et af dens erklærede mål er at få et vekselspil i gang med
erhvervslivet i området. Fra skolens side vil man gerne lægge op til, at folk fra
virksomhederne selv kommer med forslag til, hvilke typer projeker, man kan forestille sig,
kunne være spændende at lave i et snævert samarbejde mellem den nye skole og det lokale
erhvervsliv.
Man håber på, at mange, først og fremmest erhvervsfolk, vil troppe op og bidrage med
konstruktive idéer og forslag. Erhvervsefterskolen vil blive præsenteret nærmere,
intentionerne og idéerne bag den spændende, nye skole i Nørre Djurs bliver fremlagt af
projektleder Jørgen Thiele og bestyrelsens formand, Jørgen Lokdam.
Vil du vide mere om efterskolens mange planer, så klik ind på: http://www.fremtidsbroen.dk
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 07-11-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000