Artikler på Nørre Djurs Web
"Linda og Baronen" i Ørum

Det er Klaus Rifbjerg, som har skrevet den historie, der ligger til grund for det stykke, Tåstrup Teater opførte for en stor, interesseret flok af både børn og voksne i Ørum Forsamlingshus i går eftermiddags. To hunde, i skikkelse af skuespillerne Pernille Holst og Erik Bach med hver sin dukke, var stykkets personer, og hundenes liv blev tillige illustreret ved hjælp af en masse rekvisitter. Efter det 40 minutter lange stykke fik publikum også lejlighed til at studere disse nærmere. Der var stor begejstring for Tåstrup Teaters farverige og fantasifulde opførelse, der tog tilskueren med ind i en helt anden verden, nemlig hundenes.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 23-10-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000