Artikler på Nørre Djurs Web
Husk udstillingen på rådhuset i Glesborg
En bekymret Grøn Guide, Mette Wermuth Iermiin, har henvendt sig og spurgt til, om vi mon på Nørre Djurs NetNyt har glemt hendes henvendelse om udstillingen på rådhuset. Vi kan berolige Mette med, at vi fredag d. 6. okt. satte hendes pressemeddelelse op under overskriften "Nyt fra Grøn Guide", og der lå den hele week-enden indtil mandag eftermiddag. Men det er jo på den anden side længe siden, så derfor gør vi en undtagelse i dag og gentager en "gammel" nyhed:
Nyt fra Den Grønne Guide (Nørre Djurs NetNyt d. 6.-10.)
Den Grønne Guide i Nørre Djurs, Mette Wermuth Iermiin, er blevet rigtig god til at bruge Nørre Djurs NetNyt, og hun har sendt os følgende pressemeddelse:
Pressemeddelelse: Stenvad d. 6 oktober 2000
"Grønt Tøj på Rådhuset"
Norddjurslands Grønne Guide laver "Grøn" basis- udstilling på Rådhuset i Glesborg.
Udstillingen om Grønne hensyn i hverdagen vil blive sat op i forgangen, så den forhåbentlig kan inspirere både de ansatte på Rådhuset og de besøgende, der kommer i huset, til en lidt mere miljøvenlig hverdag.
Udstillingen består af 9 grundplancher, bygget op over temaet "Grøn Bevidsthed - Liv og Energi"
Enkelte af plancherne vil så være udbygget, f.eks. én om "Tøj og Miljø", som kan fremvise prøver på lækkert tøj af hamp og økologisk bomuld uden kemikalier samt diverse informationsmaterialer om indkøb af tøj, der hverken gør dig eller miljøet omkring dig skade!
En anden del vil komme til at oplyse lidt mere specifikt om Byggematerialer!
Et emne, som Den Grønne Guide og Norddjurslands Grønne Forening for tiden er ved at undersøge, om der i området er interesse for at gøre mere ved i fremtiden.
Her vil interesserede kunne stikke hånden i en sæk papirulds- isoleringsmateriale, og til sammenligning vil man kunne se isoleringsmateriale af hør.
Under energiområdet vil der være mulighed for at låne en kuffert med elspare-pærer med hjem, så man kan se helt præcist, hvor man selv kan have gavn af de energibesparende pærer.
Udstillingen står på Rådhuset fra d. 12 oktober til d. 6 november
Yderligere spørgsmål besvares hos Den Grønne Guide på tlf. nr. 86382900.
Med venlig hilsen
Mette Wermuth Iermiin
Grøn Guide Mette Wermuth Iermiin
Adresse: Stenvad Bygade 29 8586 Ørum Djurs Tlf.: 86382900
E-Mail: mette.iermiin-gg@grundtvig.dk Mobil tlf.: 21627891 Fax: 86381302
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 19-10-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000