Artikler på Nørre Djurs Web
Læserbrev: Svar om ældreplejen
I forgårs bragte vi et læserbrev fra en herre i Glesborg, som roste ældreplejen i Nørre Djurs. Hertil har vi i Dagbladet Djursland fundet følgende replik fra Poul Kjelgaard, konservativ viceborgmester i Nørre Djurs:
"Hermed en stor tak til Svend Børge Gade Nielsen for hans ros til kommunens dygtige og omgængelige ansatte i Nørre Djurs Hjemmepleje. Det varmer med den slags meldinger.
Til orientering kan jeg oplyse, at jeg ved flere lejligheder har hørt, at vores borgmester har pålagt lederne i Hjemmeplejen at rose deres medarbejdere for den indsats, de gør ude i hjemmene.
Det er en opfordring, jeg fuldt kan tilslutte mig."
Skrevet af Poul Kjelgaard, viceborgmester
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 13-10-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000