Artikler på Nørre Djurs Web
Nyt fra Den Grønne Guide

Den Grønne Guide i Nørre Djurs, Mette Wermuth Iermiin, er blevet rigtig god til at bruge Nørre Djurs NetNyt, og hun har sendt os følgende pressemeddelse:

Pressemeddelelse: Stenvad d. 6 oktober 2000


"Grønt Tøj på Rådhuset"

Norddjurslands Grønne Guide laver "Grøn" basis- udstilling på Rådhuset i Glesborg.

Udstillingen om Grønne hensyn i hverdagen vil blive sat op i forgangen, så den forhåbentlig kan inspirere både de ansatte på Rådhuset og de besøgende, der kommer i huset, til en lidt mere miljøvenlig hverdag.
Udstillingen består af 9 grundplancher, bygget op over temaet "Grøn Bevidsthed - Liv og Energi"
Enkelte af plancherne vil så være udbygget, f.eks. én om "Tøj og Miljø", som kan fremvise prøver på lækkert tøj af hamp og økologisk bomuld uden kemikalier samt diverse informationsmaterialer om indkøb af tøj, der hverken gør dig eller miljøet omkring dig skade!
En anden del vil komme til at oplyse lidt mere specifikt om Byggematerialer!
Et emne, som Den Grønne Guide og Norddjurslands Grønne Forening for tiden er ved at undersøge, om der i området er interesse for at gøre mere ved i fremtiden.
Her vil interesserede kunne stikke hånden i en sæk papirulds- isoleringsmateriale, og til sammenligning vil man kunne se isoleringsmateriale af Hør.
Under energiområdet vil der være mulighed for at låne en kuffert med elspare-pærer med hjem, så man kan se helt præcist, hvor man selv kan have gavn af de energibesparende pærer.

Udstillingen står på Rådhuset fra d. 12 oktober til d. 6 november

Yderligere spørgsmål besvares hos Den Grønne Guide på tlf. nr. 86382900.

Med venlig hilsen

Mette Wermuth Iermiin

Dette brev er trykt på svanemærket papir fra Cyclus

Grøn Guide Mette Wermuth Iermiin
Adresse: Stenvad Bygade 29 8586 Ørum Djurs Tlf.: 86382900
E-Mail: mette.iermiin-gg@grundtvig.dk Mobil tlf.: 21627891 Fax: 86381302

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 06-10-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000