Kronik om det uforklarlige

Artikler på Nørre Djurs Web
Kronik om det uforklarlige

Her i Nørre Djurs har vi en mand, der jævnligt skriver såkaldte "klummer" i Dagbladet Djursland, d.v.s. små kronikker med holdninger til aktuelle emner. Manden er forfatter og tegner, bor i Gjerrild og hedder Stig Holsting. Følgende klumme har vi fundet i avisen for tirsdag d. 19. september:

"Sommerens avisstof har en tendens til at flade lidt ud i tomme historier og mere eller mindre opfindsomme anekdoter. Man kalder denne avisernes dvaske periode for "agurketid". Til dette stof hører med usvigelig sikkerhed alt, der henhører under det mystiske og uforklarlige - stof der er egnet til letfordøjelig bikost til morgenkaffen på terassen.
Tænk blot på, hvor ofte emner som Loch Ness-uhyret og Tibets afskyelige snemand har været vredet gennem spalterne. Disse sager er altid ved hånden og kan i øvrigt benyttes året rundt. Det finurlige ved f.eks. netop disse sager er, at kun få påstår at have set noget, og fotografier er altid tilbørligt slørede, så de kan forklares på utallige måder.
En tilbagevendende sommerhistorie i spalterne - og TV med for den sags skyld - er de såkaldte korncirkler. De er af naturlige grunde henvist til kun at dukke frem ved sommertid. De er så udpræget en årtidsbestemt foreteelse, selv om de dog er forekommet et par gange på vinterdækkede marker. For hvert år fremkommer stadig flere her på vore breddegrader, hvor de tidligere mest fremstod i især England.
Nu foreligger der imidlertid ingen beretninger om iagttagelser af mere eller mindre menneskelignende væsener i forbindelse med disse korncirkler og ej heller om fodspor eller skriftlige efterladenskaber. Det ville lette enhver tvivl. Men fakta er, at de manifesterer sig i stadigt hyppigere tempo og stadig mere raffinerede udgaver. Også i Danmark. Folk, som opdager dem i deres nærhed, bliver naturligt nok mystificerede deraf, for umiddelbart lader de sig ikke forklare.
Og dog! Man er vel ikke dansker for ingenting, for hvad gør en dansker så, når han konfronteres med noget, som ingen synes at have forklaring på? Han afviser naturligvis fænomenet; "A benægter fakta", var der engang en dansk politiker, der blev kendt for at sige.
Da sommerens korncirkler begyndte at dukke frem på TV-skærmen, hentede man naturligvis en af de sædvanlige eksperter ind i studiet. Eksperter vrimler det jo med, og de ved som bekendt alt om alt.
Eksperten var direktør for Steno-museet i Århus, og et sådant sted har man naturligvis svar på alt. Med et smørret grin afviste han fænomenet som et udslag af drenges lyst til at drille borgerskabet. Journalisten forsømte at spørge specialisten om, hvorvidt han havde været ude at studere fænomenet; jeg mener, at hvis det virkelig er drengestreger, så vil det hurtigt kunne konstateres ved fodspor osv. Specialistens udredning af, hvordan drenge nemt kan konstruere de ofte meget indviklede mønstre, savnede en logisk udredning og affødte ikke modspørgsmål hos journalisten.
Mon ikke hans afvisning hænger sammen med, at han ikke ønsker at tro på noget andet? Hvorfor undersøger han f.eks. ikke det påfaldende faktum, at stråene ikke, som han påstod, er knækkede, men bøjede. At stråene ikke bare er lagt ned, men filtrede ind mellem hinanden i et mønster osv.
Hvis drenge skulle have udført dette, havde det krævet en hel folkeskoles hold af elever i arbejde over flere døgn under en meget disciplineret samlet vejledning. Og sådan kunne vi blive ved. Hvorfor anmelder lodsejerne mon ikke "hærværket" til politiet? Det er jo dog forbudt at trampe andres afgrøder ned. Politiet vil vel i givet fald hurtigt kunne finde spor efter misdæderne.
Jeg plæderer ikke for nogen bestemt løsning på spørgsmålet, konstaterer blot, at vi står over for et fænomen, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og at ekspertens forklaring i alt fald ikke holder en meter.
En videnskabsmand er først sin titel værdig, når han undersøger en sag fra alle sider og ud herfra udtaler sig om det, han finder påvist. Professor Glob erkendte engang åbent, da han fandt ud af, at en runesten, han havde sagt god for, i virkeligheden var lavet af unge mennesker, at han havde taget fejl. Videnskabens første forpligtelse består som regel i at erkende, at den kun har fat i en lille del af sandheden. Måske.
Forleden stod der i denne avis om et gammelt hus i Århus, hvor der skete sære ting med en låst dør. Personalet i huset hørte mystiske lyde og måtte konstatere, at der var noget på færde, som man ikke kunne forklare. Men man afviste alligevel, at der kunne være tale om noget "overnaturligt", hvilket altså betyder noget, som ikke kan forklares.
Er vi ikke alt for ofte for hurtige på aftrækkeren, når vi afviser det uforklarlige? Hvad ved vi om universets og livets uendelige helhed? Kommer vi ikke alt for nemt til at stå som manden, der nød en engelsk bøf, medens han stædigt benægtede koens eksistens?"

[ Dagsoversigt | Arkiv ]