Artikler på Nørre Djurs Web
Gratis kompostorme fra Den Grønne Guide

Vi har fået en e-mail i dag fra Den Grønne Guide i Nørre
Djurs, Mette Wermuth Iermiin, og hun gør opmærksom på, at en flok spejdere på lørdag
og søndag mellem kl. 10 og 16 uddeler gratis kompostorme til alle interesserede.
Læs om projektet her!
Så nærmer weekenden sig, hvor det er muligt at afhente en pose med 3-5 liter dejlig
kompost fyldt med kompostorm - helt gratis! Ved SuperBrugsen i Glesborg foregår
udleveringen lørdag den 16. september og søndag den 17. september, begge dage fra kl.
10.00 - 16.00. For at sikre en hurtig og effektiv udlevering af de mange portioner orm,
vil lokale spejdere hjælpe med dette arbejde.
Kompostorm udleveres disse steder:
September måned er god!
Ved tilsætning af de specielle kompostorm kan der komme godt gang i de nye
kompostbeholdere, som i foråret er blevet uddelt til husstandene i de seks kommuner.
September måned er en optimal periode for "påfyldning" af orm til
kompostbeholderen, i netop denne tid er ormene kraftige og kan lægge en masse æg i
kompostbeholderen, inde de går i dvale for vinteren. Så når foråret igen nærmer sig,
skal der spises rigtig meget frugt og grønt for at holde de sultne orm beskæftiget!
"Jeg er ikke hjemme i weekenden"
Har man ikke mulighed for at hente sine kompostorm i denne weekend, kan der efterfølgende
hentes kompostorm på genbrugsstationerne (så længe lager haves).
Udlevering af fluenet!
Fluenet til kompostbeholderne, samt en vejledning i påsætning af fluenettet, udleveres
ved samme lejlighed.
Yderligere information om "Store Ormeweekend" den 16. - og 17. september:
Norddjurslands Grønne Guide - Mette Wermuth Iermiin - telefon 86 38 29 00
Reno Djurs I/S - telefon 86 59 77 77
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 11-09-00
Copyright Nørre Djurs Web 2000