Artikler på Nørre Djurs Web
Solfangere på Gjerrild Friskole
Ude i Gjerrild indrettede man som bekendt for nogle år siden friskole i de gamle skolebygninger, der blev ledige, da Nørre Djurs Kommune besluttede at lukke landsbyens skole. Fra Gjerrild-Bønnerup Friskoles start har man gerne villet køre med en miljøvenlig profil og samtidig holde en høj, arkitektonisk standard. Da der efterhånden er opstået et behov for flere klasseværelser, har man i sommerens løb lavet en ny tilbygning. I denne forbindelse besluttede man sig for at føre en gammel drøm ud i livet og anskaffe sig solfangere til at sætte på taget af den nye bygning. De passer godt rent arkitektonisk sammen med tagvinduerne, idet begge dele er af mærket Velux. Som supplement til solfangerne er det meningen at installere et flisfyr, som i øjeblikket er under fremstilling hos smeden i Voldby.
Læs også Mikkel Errboes artikel i Dagbladet Djursland, søndag d. 16. juli!
[ Dagsoversigt | Arkiv ]
Skrevet af Rex, redaktion 11, den 21-07-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000