Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Flot udebane-sejr til GIF’s Dame Ynglinge

GIF Håndbolds Dame Ynglinge Division leverede et flot resultat i Hedensted mod Østjysk HK forrige søndag. Holdet kunne nemlig rejse hjem til Grenaa med to point i bagagen ovenpå en sejr på 33-28 - efter at have ført med 17-12 ved pausen.


Dermed var 4 af holdets på daværende tidspunkt 5 erobrede point i puljen hentet mod netop Østjysk HK, der ligger sidst i puljen med 2 point. Kvik/Esbjerg, som Grenaa-pigerne var oppe mod på udebane i søndags, lå også med 5 point efter forrige weekends kampe. Brabrand, Kolding IF og Team Tvis/Holstebro er stukket af, og det bliver således mellem disse tre hold, at de to oprykkere til Dame Ynglinge Ligaen efter jul skal findes. GIF’s ambition har dog heller ikke på noget tidspunkt været højere end »blot« at bevare divisions-pladsen, hvilket ser ud til at kunne lykkes for træner Jan Mathiesen og hans hold. I Hedensted var det endnu engang stortalentet Nicole Sørensen, der gik forrest. Ikke mindst i angrebet, hvor hun blev noteret for hele 13 scoringer. Hun har været holdets topscorer i samtlige kampe i sæsonen indtil videre. De næstmest scorende GIF’ere i Hedensted var Henriette Hansen med 6 mål, Sofie Lyder Andersen med 4 mål og Mai Rytter med 3 mål.
Bagerst fra venstre:
Mia Serwin, Jane Christensen, Ninna Nonbo, Nicole Sørensen, Sascha Eriksen, Solveig Sørensen og træner Jan Mathiesen.
Forrest fra venstre:
Holdleder Annelise Jürgensen, Henriette Hansen, Edisa Halilovic, Trine Pedersen, Sofie Lyder, Louise Juul. Sara Jürgensen og Mai Rytter mangler på billedet.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam