Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ungdoms Grand Prix-finaler i badminton havde deltagelse af piger fra GBK i Grenaa!



Grenaa Badminton Klubs 3 unge elitespillere har i weekenden den 15.-16. maj deltaget i Danmarks Badminton Forbunds individuelle Ungdoms Grand Prix Finaler. Lee Jung Nissen og Line Dethlefsen drog til Holbæk, mens Anne Sofie Fribo Mortensen tog til Hillerød.

Det er sådan, at selvom man pointmæssigt er rykket op i den forgangne sæson, så er der kun plads til et vist antal af Danmarks allerbedste, hvorfor nogle udtages til at spille om at forblive i rækken udfra forskellige kriterier, og dette var så tilfældet for GBK’s 3 piger. Ved Grand Prix stævnet forlanges resultaterne som minimum at blive en kvartfinaleplads i single eller en semifinaleplads i double eller mix for at forblive i eliterækken. Og der var rigtig mange deltagere. Bedst gik det for Lee, som overbevisende vandt sin pulje i single med 11/5-11/2 i første kamp og 11/2-11/1 i anden.

Kvalifikationsfinalen/puljevinderfinalen vandt hun med 11/2-11/9 og 11/6-11/3, men så i semifinalen måtte Lee se sig besejret med 11/8-7/11-11/9. I damedouble med Camilla Johansen, Knudsker, vandt og tabte de en kamp i puljen og i mixdouble med Jeppe Tarp, Højbjerg, blev første kamp tabt med 15/8-14/17-15/11, hvorefter de udgik. Summa summarum: Lee er fortsat kvalificeret i eliterækken for U-17 i sæson 2004/05, hvilket efter 8 kampe er rigtig flot. For Anne Sofies vedkommende blev det til ialt 4 kampe, hvoraf kun den ene blev vundet, men de to af de tabte gik over 3 sæt. Line tabte desværre alle sine 3 kampe, den ene dog i 3 sæt.

Man skal dog stadigvæk huske, at det er kun Danmarks næstbedste, der slås her, så det er virkelig svært.
Herefter rykker Anne Sofie en årgang op og spiller U-19 mesterrække og Line spiller 2. års U-17 mesterrække i den nye sæson. Begge pigers placering er aldersbestemt.

Kilde: Grenaa Bladet

//


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam