St. Bededag fredag den 18. april starter den 30. udgave af Grenaa Fodslaw’s Ã¥rlige Fornæsmarch.
Det er dagen, hvor alle mand skal af huse for at opleve en vandretur i det naturskønne område på Norddjursland. Der er ture fra 5, 12, 17, 25, 35 og 45 km. og alle er velkomne, hvad enten man er vandrer, motionist, løber eller stavgænger (hunde dog kun i snor).
Der er ingen forudtilmelding - alle er velkomne - og deltagelsen foregår på eget ansvar. Turene starter fra Hemmed Forsamlingshus mellem kl. 07.00 - 11.00 - alt efter turens længde. 45 og 35 km. turene starter mellem kl. 07.00 - 08.00, mens 25, 17, 12 og 5 km. turene starter mellem kl. 07.00 - 11.00. Startgebyr: 12 kroner. Turene går af afmærkede ruter, med et passende antal rastepladser, hvorfra der er mulighed for at forsyne sig med div. forfriskninger. Iflg. gældende regler er tobaksrygning ikke tilladt i hede og skovområder.
Gennem tiden har Fornæsmarchen udover Hemmed også haft såvel start som mål i både Grenaa og Gjerrild, hvorfra et utal af smukke steder har været besøgt. Fornæsmarchen 2008 foregår ligesom tidligere i de naturskønne områder på Norddjursland, hvor den enkelte sætter sit eget tempo.
Kilde: Grenaa Bladet
sof