En ny fodboldsæson er skudt i gang de fleste steder - således også for Stenvad Boldklubs damesenior-spillere.
Nytårsappellen er blevet holdt ad 2 omgange, da der var nogle spillere, der skulle spille indendørs den 19. januar.
Stenvad Boldklub har igen i år valgt at forsætte det gode samarbejde med GIF-damerne. Sidste år affødte holdfællesskabet en oprykning til Serie 1, hvor man håber at kunne stabilisere sig i rækken. Nytårsappel for damesenior i Stenvad Boldklub og Grenaa IF afholdtes på Grenaa Stadion lørdag den 19/1 og Stenvad Stadion lørdag den 26/1 kl. 14.00. Efter en let gang træning serverede begge klubber varm suppe, ligesom trænerne traditionen tro informerede om forventningerne til den kommende sæson. Træner-teamet består af Søren Slemming (Stenvad Boldklub)og Rasmus Stougaard (Grenaa IF).
Kilde: Grenaa Bladet
sof