HÃ¥ndbold – 3. division damer: Rougsø KFUM – GIF HÃ¥ndbold 23-21 (13-9)
GIF’s mÃ¥lscorere: Henriette Hansen (6), Sabine Knold (5), Ina Outzen (3), Karina Skaarup (2), Mai Rytter (2), Ditte Mandrup (2) og Louise Gleerup (1).
Udeholdet var uden sine britiske landsholdsspillere i dette Norddjurs-lokalopgør i Rougsø-Hallen i Ørsted tirsdag aften i sidste uge, men det nægter GIF’s træner Erik Flak Jørgensen at bruge som undskyldning.
– Vi spiller os frem til et hav af chancer i begge halvlege, men er simpelthen ikke effektive nok i vores afslutninger. Vi brænder ganske enkelt alt, alt for meget pÃ¥ en ellers ikke frygtindgydende Rougsø-keeper, og det koster os sejren til sidst. SÃ¥ vi bÃ¥de kunne og burde ha’ vundet den kamp, selv om vores briter er i Frankrig, sagde Erik Flak efter kampen.
Briterne var i sidste uge i træningslejr i forbindelse med A-VM i Frankrig, hvor de i øvrigt også nåede at spille deres første officielle landskamp. Gik alt efter planen, så var de tilbage i Danmark igen i søndags, hvor de efter planen skulle træne sammen med resten af truppen i Grenaa forud for denne uges kampe. Hele tre kampe skal GIF-damerne igennem i denne uge: Ude mod JAI Århus tirsdag aften, ude mod JS-holdet Nibe i landspokalturneringen torsdag aften, og hjemme mod VRI Århus på søndag den 16. december kl. 16.00 i Grenaa Idrætscenter. Når den kamp er spillet kan holdet gå på en velfortjent juleferie. Inden JAI-kampen havde holdet spillet 10 kampe og erobret 14 point (7 vundne og 3 tabte). Det rakte midt i sidste uge til en 4. plads i rækken.
På skadesfronten døjer Anne-Sofie Sørensen og Annette Firgaard stadig med deres respektive fingerskader, men det opvejes af tilgangen af navne som Sine Sørensen, Mai Rytter og Helle Elkjær, så Erik Flak ser med fortrøstning frem mod årets sidste kampe.
Kilde: Grenaa Bladet
sof