Holdsamarbejdet Djurs Badminton er påny været i aktion, hvilket har affødt følgende resultater:
U15-B: Efter fire holdkampe ligger holdet nummer 3, tæt på Hornslet og Randers, som i den seneste kamp besejrede Djurs Badminton med 8-0. På trods af dette resultat var der flere opløftende præstationer. For eksempel tabte Kian Keiser, GBK, en spændende 1. single i tre sæt. Også Jens B. Larsen, GBK og ny i truppen, tabte sin single knebent i tre sæt. 2. herredouble ved Mathias Lang/Mikkel Busk, TRIF, ydede en overraskende flot indsat ved at tvinge et stærkt Randers-par ud i tre sæt. Pigerne Sofie Spliid Madsen og Louise Basse, begge GBK, var chanceløse mod to A-spillere. Holdsponsor: Djurslands Bank Grenaa.
U13-B: Dette hold har spillet seks kampe, og er med i toppen i deres pulje. Senest har de i Randers vundet 6-2 over AIA/Tranbjerg 1, og spillet 4-4 mod Team Salling 1. Den stærk trup omkring holdet består af Nicklas Schuster, Aske Dalby Knudsen og Miriam Bjerg Sørensen, HIF. Casper Godrim, Mikkel Busk, Niels Kromann, Cecilie Helbo Christensen og Louise Pedersen, TRIF. Lucas Thorup, Mathias M. Baskjær og Rasmus Henriksen, GBK. Holdsponsor: Ålsrode Smede- og Maskinfabrik.
U11-øvede: Drengene Emil Øbro, Rasmus Tophøj og Mathias Haulrik, TRIF, og Tobias Schuster, Mads Damborg Rasmussen, HIF, er efter to kampe og en score på 6-6 nummer to i deres pulje.
Kilde: Grenaa Bladet
sof