Soenderhaldportalen.dk

9 timer og 44 minutter tog det ultraløberen Søren Rønn Hansen at løbe 100 kilometer!

Her i foråret løb den lokale løber, Søren Rønn Hansen, sit første ultraløb. I forbindelse med Vamdrup Motions 6-timers løb formåede han at løbe 66 kilometer på de seks timer løbet varede. Hvor lang tid vil det så tage for ham at løbe 100 km.? Det spørgsmål blev besvaret i forbindelse med Århus 1900’s 100 km. løb lørdag den 8. september.

Der var både champagne og medalje til Søren Rønn Hansen efter han havde krydset målstregen i Århus 1900’s 100 km. løb. 9 timer og 44 minutter efter at han havde startet på løbet. Det rakte til en flot 6. plads blandt 23 deltagere fra både ind- og udland.

Af Henrik Dolmer

Her deltog han nemlig i Århus 1900’s Århus-Alrø-Århus-løb, der startede og sluttede ved klubhuset tæt ved Århus Stadion. Efter 50 kilometer vendte løberne snuden tilbage mod Århus ved Alrø i Horsens Fjord, hvorefter de skulle slide sig i mål i en kraftig blæst, der var ved at sende flere af dem i grøften undervejs. Blandt andre Søren Rønn Hansen, der også havde andre problemer at slås med undervejs. Han blev nemlig ramt af dårlig mave (diarré) allerede efter 16 kilometer. Så mens de andre løbere tonsede derudaf måtte han træde af på naturens vegne. Det gentog sig ved 26, 32, 36, 56 og 94 km. Den dårlige mave gjorde tillige, at Søren ikke fik tilstrækkeligt med mad og væske, da han var bange for, at det ville rende lige igennem ham. Når kroppen ikke får den nødvendige mængde energi-tilførsel, så begynder den »at strejke«. I Sørens tilfælde manifesterede det sig ved, at han begyndte at få krampe i benene allerede efter 69 km., og ved 95 km. følte han, at kroppen var udsat for én stor krampe. Han havde med andre ord kramper over det hele. Men de sidste 5 km. løb han nærmest i en rus. Målet var i sigte, og han kunne nu pludselig se en ende på sine pinsler. At gennemføre et 100 km. løb i hård kuling og plaget af diarré kræver sin mand, og man spørger sig selv: Hvorfor udgik han dog ikke efter den første omgang med diarré?
– Så havde al den hårde træning op til løbet jo været spildt. Jeg havde jo investeret ufattelige mængder tid og kræfter på at komme i en tilstrækkelig god form til at kunne gennemføre løbet, så det kunne slet ikke komme på tale at stå af. Løbs-arrangøren gjorde i øvrigt også meget for at holde øje med vores sundhedstilstand, og de pillede da også nogle stykker ud af løbet. Men jeg fik lov til at løbe. De sagde faktisk, at jeg så godt ud, så jeg maste bare på, fortæller Søren Rønn Hansen, der den 19. august gennemførte sit fjerde Grenaa Marathon. Det plejer at være en stor ting for ham, men i år var der »blot« tale om en slags fortræning til 100 km. løbet. Han havde i øvrigt et superløb i år, idet han blev nr. 4 i tiden 3 timer og 18 minutter. En forbedring på 35 min. i forhold til hans 2006-løb!!

9 timer og 44 minutter

Søren Rønn Hansens træningstider indikerede en sluttid på 100 km-løbet på mellem 9 timer og 15 min. og 9 timer og 30 minutter. Han blev noteret for tiden 9 timer og 44 minutter, og det er han selvsagt mere end tilfreds med.
– I betragtning af mine maveproblemer og den hårde kuling, så må det siges at være mere end godkendt. Det var jo langt fra et perfekt løb for mit vedkommende, så at ende som nr. 6 ud af 23 løbere - hvoraf de 19 gennemførte - det må siges at være ok, siger Søren Rønn Hansen, der ikke kun dystede mod danske løbere. Der deltog også en nordmand, en schweizer og fire tyskere i løbet.
– En fantastisk oplevelse - trods modgangen undervejs. Det er helt sikkert ikke mit sidste 100 km. løb. Den erfaring, jeg hentede i det her løb, skal udnyttes engang til foråret. Det er helt sikkert. Desuden er der gode muligheder for at forbedre min tid, idet jeg jo håber at kunne gennemføre det næste lange løb uden diarré og stiv kuling, siger Søren videre.

Tak til familien

Længere distancer end 100 km. skal man dog ikke forvente, at han kaster sig ud i.
– Jeg satser på at løbe 1-2 lange løb hvert år, men ikke mere end 100 km. Jeg synes ikke, at jeg kan forlange af min familie, at de skal de skal lide større afsavn end det jeg allerede har budt dem. Jeg skylder dem i forvejen stor tak for opbakningen til den megen træning op til 100 km. løbet. Uden den opbakning, kan man ganske enkelt ikke gennemføre et sådant projekt, så det er ligeså meget deres fortjeneste, når det lykkes, siger Søren Rønn Hansen, der har sat sig tre store løbe-mål:
1. Gennemføre et 100 km. løb.
2. Gennemføre 10 Grenaa Marathon-løb i træk (mangler 6).
3. Cykle til Stockholm - gennemføre Stockholm Marathon - og derefter cykle hjem igen (der er 600 km. hver vej).
Han kan således nu sætte flueben ved den ene af disse målsætninger, mens de to andre projekter må vente lidt endnu. Grenaa Marathon-projektet tager i sagens natur seks år, mens han håber at kunne gennemføre Stockholm-projektet i 2009. Deltagelse i en konfirmation forhindrer, at det kan lade sig gøre allerede til næste år.

Træningsmængde

Hvor længe før og hvor meget skal man egentlig træne for at gennemføre et 100 km. løb?
– Inden jeg gik i gang med fortræningen kontaktede jeg ham, der vandt Århus-Alrø-Århus sidste år, og så planlagde jeg min træning efter de råd, som han gav mig, fortæller Søren Rønn Hansen.
Det var ensbetydende med, at han startede træningen 11 uger før løbet skulle afvikles. I de 11 uger løb han 125 km. i snit. Den »korteste« uge var på 85 km., mens den »længste« var på 156 km. Hvad den »længste« uge angår er der tale om 22,3 km. løb pr. dag i gennemsnit!
– De sidste to trænings-løb skulle være rigtig lange, så der løb jeg hhv. 63 km. og 70 km., fortæller Søren Rønn Hansen, der er lidt misundelige på de helt almindelige motionsløbere, der nøjes med en 5 eller 10 km. i Grenaa Plantage.
– Det er jo meget lystbetonet for dem, og jeg misunder dem virkelig. Der er ikke ret meget hygge over mine trænings-løb. Det er et surt og benhårdt slid, som skal indpasses ved siden at mit arbejde som lastbilchauffør. Det er bestemt ikke altid lysten, der driver værket, siger Søren Rønn Hansen.
Men hvad er det så?
– Det er svært at forklare, men det er noget med at udvide grænserne for sin fysiske formåen. Belønningen får du i mål-området, og bagefter et velgennemført løb. Det er så man får tårer i øjenkrogen, når man gennemfører et stort mål, som for blot nogle få år siden var en umulighed for mig. Det første marathon-løb var noget helt specielt, og 100 km-løbet var næsten ligeså stort. Man bliver simpelthen høj af det. Det er en ren lykkerus, som man rigtig gerne vil prøve igen og igen. Samtidig med det, så føler du dig super-stærk. Forestil dig at løbe 40 km. uden problemer, og så samtidig ikke have ømme ben om aftenen. Det er en ret fed fornemmelse, slutter Søren Rønn Hansen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof