I weekenden d. 4.-5. august blev der afholdt distriktsmesterskaber i ridebanespringning for Juniorer og Young Riders hos Langå Rideklub, Randers.
Mettine Blach på Lano B fra Djurslands Rideklub vandt distriktsmesterskabet for Young Riders (18 - 21 år) - som den eneste med 2 fejlfri runder.
Lige inden sommerferien blev der afholdt distriktmesterskabet i holdspringning for heste, hos Skårupgård Rideklub ved Lystrup, Århus. Djuslands Rideklub fik igen stor succes. Klubben stillede op med et hold som bestod af 4 ryttere. Der var i alt 14 deltagende hold fra hele distriktet. Efter 2. runde var det holdet fra Harrislev som vandt med 0 fejl. 4 af de andre hold havde 4 fejl hver og de resterende hold havde endnu flere fejl. Det betød, at de 4 hold med 4 fejl skulle i en omspringning for at bestemme 2., 3., 4. og 5. pladsen. Efter en meget spændende omspringing blev DRK's hold placeret som nummer 2 med 0 fejl og hurtigste tid. De 4 dygtige ryttere var: Erik Mortensen på Nikita, Stine Dichmann på Domino, Annika Mark Sørensen på Contino f. Vejgård og Mettine Blach på Antares.
På billedet i midten ses distriktsmester for Young Riders, Mettine Blach på Lano B med det flotte røde dækken sponsoreret af Dansk Rideforbund.
Kilde: Grenaa Bladet
sof