Grenaa Sejlklub kan fejre 50 års jubilæum den 28. november 2007. Sejlklubbens opstart og de første 25 år kan man blandt andet læse om i 1983-udgaven af »Grenaa og Omegn Før og Nu«.
Kort fortalt startede klubben ved nogle driftige personers initiativ til bygning af en serie optimistjoller. De er siden blevet udskiftet mange gange i de forløbne 50 år, og udgør stadig klubbens rygrad.
Junior-afdelingen ledes af to erfarne sejlere. Man sejler stort set hver mandag fra kl. 17.00 til 19.00. Det foregår i og ved sejlklubbens lokaler på Grenaa Lystbådehavn. Klubben råder over 13 optimistjoller og en hurtiggående følgebåd, hvis der er brug for assistance. Om vinteren genopfriskes teorien, hvor man mødes over en kop varm kakao samt røde pølser. I anledning af jubilæet tilbydes alle unge interesserede at få et gratis prøvemedlemsskab gældende for to måneder. Man kan se hvilke dage der sejles på klubbens hjemmeside
www.grenaasejlklub.dk under »junior«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof