Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GIF Håndbolds 3. divisions-damer sluttede sæsonen af med en sejr over Nørager BK!

GIF Håndbolds 3. divisions-damer fik den afslutning på sæsonen som de ønskede sig. Det vil sige to point for en sejr over lokalrivalerne fra Nørager BK, og dermed den ønskede fremgang i forhold til de seneste to sæsoner - både point- og placeringsmæssigt.

Sport

GIF Håndbolds 3. divisions-damer sluttede sæsonen af med en sejr over Nørager BK!

GIF Håndbolds 3. divisions-damer fik den afslutning på sæsonen som de ønskede sig. Det vil sige to point for en sejr over lokalrivalerne fra Nørager BK, og dermed den ønskede fremgang i forhold til de seneste to sæsoner - både point- og placeringsmæssigt.

De seneste to sæsoners 5. pladser blev nemlig dermed vekslet til en flot 4. plads via de 25 indhentede point i sæsonens løb. Hvilket også er rekord for holdet, der trænes af Erik Flak Jørgensen og Frans Smed.

Vinder af puljen - og dermed direkte oprykker til 2. division - blev Viby, som kun satte et enkelt point til i sæsonens løb. Nr. 2 blev CIF Århus, som dermed skal ud i oprykningskampe om en plads i 2. division.


GIF’s 3. divisions-damer endte sæsonen 2006/2007 pÃ¥ en 4. plads. Foto: PhotoCare Grenaa

Nr. 3 blev Stilling/Skanderborg - blot to point foran GIF-damerne på 4. pladsen. Ud rykker Brabrand og AIA/Tranbjerg, mens GUI/KIF kan redde sig via kval-kampe mod et Jyllandsseriehold.

Sæsonens sidste GIF-kamp blev spillet i egen hule i Grenaa Idrætscenter søndag den 1. april, og modstanderen var lokalrivalerne fra Nørager BK, der med en sejr kunne snuppe 4. pladsen fra Grenaa-holdet. Udeholdet startede da også kampen bedst, og førte 10-9 ved pausen, men i 2. halvleg kom hjemmeholdet i gang - primært via en solid indsats i forsvaret. GIF vandt 2. halvleg med cifrene 14-9 - og dermed kampen med 23-19. Fløjen Ina Outzen havde ligesom i den forrige kamp mod Brabrand held med sine forsøg, hvilket resulterede i 7 scoringer fra hendes hånd. Ynglingespilleren Ditte Mandrup debuterede på flotteste vis med 3 mål, mens Hanne Vinther smækkede fire bolde i kassen. Blandt hjemmeholdets topscorere fandt man endvidere Karina Skaarup med 3 mål.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam