Også denne gang fik tilskuerne i Åstruphallen spænding til sidste fløjt. Et sygdomsramt udehold var ikke kommet til Åstrup for at lægge sig ned. Trods det, at de i 50 minutter måtte spille med en markspiller i mål, og uden udskiftningsmuligheder.
Hjemmeholdet kom bagud fra start, men hægtede sig på af ren vilje. Spillet flød ikke helt som det plejede, hvilket gjorde, at Å/H kom til alt for få langskudsafslutninger. Udeholdet byggede deres angreb fornuftigt op med aftaler hver gang, og det betød, at hjemmeholdet brugte væsentlig mere tid i forsvaret end sjovt var. Når så endelig Å/H kom i boldbesiddelse, blev det en anelse forhastet. Men heldigvis tog hjemmeholdet arbejdstøjet på, da nøden var størst. Det polerede spil blev lagt på hylden, og på ren og skær vilje kom hjemmeholdet tættere og tættere på. De sidste 5 minutter var det rene gys fra begge lejre. Men Å/H trak det længeste strå, da Sisse Poulsen lukkede og slukkede 20 sekunder før tid.
Hasle KFUM formÃ¥ede ikke at komme til en nyttig afslutning inden slutfløjtet, og endnu en et-mÃ¥lssejr var i hus til Ã…/H. – Det er fantastisk som de blev ved med at klø pÃ¥ begge hold. Hasle med en smal trup, og vi havde selv en dag, hvor spillet ikke flød, som vi gerne ville have det. Det er ikke nemt at spille mod et amputeret hold. Man ser det tit i fodbold, nÃ¥r et hold har fÃ¥et en mand smidt ud. Vi vidste et eller andet sted vel godt, at vi kunne og burde køre den hjem, men da det sÃ¥ blev sværere end ventet, var panikken tæt pÃ¥ at brede sig. Heldigvis var spillernes vilje til at vinde sÃ¥ stor, at den kunne holde panikken fra døren. Men flot af Hasle at blive ved til det sidste. Det tror jeg, vi vil tage med til næste kamp, hvor vi stÃ¥r i samme situation, nÃ¥r vi drager til Skovbakken. Det vil sige uden Susanne Møller, Signe Christiansen og Sisse Poulsen, slutter Ã…/H-træner slutter Jan Ring Hansen. |