Det vandt nemlig 9-4 over TST og det blev Mona Dethlefsen, der modtog »Fidusen« for to gode indsatser i 1. mixdouble og 1. damedouble med henholdsvis Ole K. Andersen og Anne Sofie Fribo Mortensen.
2. holdet i serie 3 spillede samtidig hjemme i Østre Hallen mod Hornslet, og de vandt så stort som 7-1. Kun damesinglen gled over til de fremmede. Holdet bestod denne gang af Helene Graabæk Jensen, Mathilde Wiedemann, Svend Larsen, Michael Pedersen, Jakob Lunøe og Kasper Nielsen. Dette hold ligger på en flot 1. plads i deres pulje.
Også klubbens Veteran B-hold kæmpede søndag ude mod Børkop og det blev uafgjort 3-3. Endvidere fik holdet en foræring fra Randers, idet deres hold slet ikke mødte op, så her blev det nemt at få et resultat på 6-0.
Endelig var også det unge herrehold i U 15 B-rækken i aktivitet på hjemmebane søndag formiddag. De vandt suværent 6-0 over Thorsager-Rønde og 5-1 over Hornslet. Alle kampe gik kun over 2 sæt og det ene nederlag var uhyggeligt tæt 17/21 og 19/21. Holdet bestod af Andreas S. Bach, Christian Henriksen, Roar Hestbech Larsen, Martin Christensen og Kristian Svane. De 3 sidstnævnte er netop rykket op fra D-til C-rækken, så med disse fine resultater forventer klubben fortsat oprykningsmuligheder for alle 5. |