Det var således stolte og glade gymnaster, der mødte op på Idrætscentret, omend lettere forsinkede, for de skulle jo lige nå at træne en sidste gang inden deltagelsen i Spring Cup i Silkeborg lørdag den 2. december og springernes eget juleshow den 3. december i Toubrohallen.
For Trustrup Springerne er denne opmærksomhed af stor betydning, idet man ikke blot betragter den som en personlig hæder, men som et skulderklap til det fællesskab, klubben står for. Man ved at det på grund af den trænings- og arbejdsindsats, som alle i klubben yder, både gymnaster, trænere og forældre- og styregruppen, at man kan få disse resultater
Omgivet af en kulisse af julegløgg, kage og amerikansk lotteri kunne gæsterne til Juleshow 2006 se de små gymnaster og kommende årgange af Trustrupspringerne indlede et flot show med gymnastik og spring inden de nuværende springere sluttede af med at vise, hvad de kan. Alle i forældregruppen var engagerede i forrige søndags juleshow i Toubrohallen. Med en stor tak til sponsorer og gavegivere for flotte gavebidrag, kunne der både holdes bankospil, tombola og amerikansk lotteri til stor gavn for driften af Trustrup Springerne. »Ble-holdet« v/Åse Bønlykke
De små årgange starter på onsdagsholdet hos Åse Bønlykke; næsten inden de har smidt bleen, får Åse dem ud i leg og grundlæggende bevægelighed, der animerer dem til at engagere sig i gymnastik resten af livet. De fylder normalt gulvet; denne gang var der knap så mange med på grund af de mange familiearrangementer andre steder, men igen gav de en dejlig oplevelse af hvad de kan og hvad de træner. Mandagsholdet i Toubrohallen, 9 -12 år, var på gulvet med 15 gymnaster og aspiranter til springerne. Her viste de spring og øvelser, der forbereder dem til at gå videre i springer-gruppen.
Herefter blev hallen indtaget af en imponerende gruppe på 56 gymnaster fra 8-12 år. De brugte hele rummet og alle redskaber i et organiseret virvar af grupper, der udførte forskellige øvelser og spring. De er nået langt og gav en rigtig flot opvisning med svære spring på fiberbanen og fra trampet.
Med en flot opvisning i en rigtig hyggelig ramme, og med et kig på de kommende store årgange af gymnaster, kunne publikum til juleshowet forvisse sig om viljen og energien i klubben og at fremtiden tegner fint for såvel gymnastikken som Trustrup Springerne. |