I bestræbelserne på at fejre dette jubilæum på behørig vis, er det lykkedes Åstrup Hammelev Fodbold at få fat i Randers Cheerleaders, der står for optakten til de 2 semifinaler og finalen i den stærkt besatte lilleputrække, der afvikles den 09. december fra ca. kl. 9-14.
I lighed med de seneste år er stævnet godt besøgt med hold fra det meste af Jylland, og igen i år har man således måttet melde »alt udsolgt« - og har mange hold på venteliste. |
Intersport Cup (tidl. Idé Cup) fylder 10 år i år, og det fejres blandt andet med en opvisning ved Randers Cheerleaders den 9. december i Åstrup Hallen. |
Den store succes gennem årene skyldes ikke mindst et velfungerende stævneudvalg, mange frivillige hjælpere og stor velvilje af hovedsponsorerne Intersport, Sparekassen Djursland, Johnsen Offset og Schmidt Møbler, der sammen med en række øvrige sponsorer, har sikret det økonomiske fundament, som ud over at kunne tilbyde de deltagende hold præmier for langt over 50.000,- kr., også har været med til at bidrage med et overskud til ungdomsarbejdet i klubben.
Randers Cheerleaders er et nyt indslag, som klubben glæder sig til at se i Åstrup Hallen, og man er sikker på, at dette indslag nok skal blive en succes i lighed med tidligere år, hvor der blandt andet har været gymnastik, dans, musik, julemand o.s.v.
Rygterne vil vide, at julemanden også har meldt sin ankomst i år.
Intersport Cup (tidligere Idé Cup) har gennem årene udviklet sig til et stævne, som udvælges foran mange andre gode stævner, bla. på grund af mange gode hold, hyggelig atmosfære, overholdelse af tidsplan, gode præmier, medaljer til de mindste, spurtpræmier, lodtrækningspræmier, musikspots, underholdning o.s.v.
Overskuddet er i alle årene gået ubeskåret til ungdomsarbejdet i klubben, som også i den kommende sæson forventer at råde over mesterrækkehold i lilleput, drenge, junior og derudover herre ynglinge division i samarbejde med Grenaa Idrætsforening.
Stævneprogrammet kan ses på klubbens hjemmeside www.aastruphammelev.klubfodbold.dk |