Åstrup/Hammelev Håndbolds Pige-Puslinge har fået nyt spilletøj. Spilletøjet er sponsoreret af »Klinte-Huset Byggecenter A/S«. Pigerne har i den snart forgangne sæson haft et hold i A- og B-rækken. Begge hold har igennem hele sæsonen klaret sig særdeles godt.
Før jul var A-holdet et enkelt point fra at spille sig i AA-rækken, og efter jul blot et enkelt mål fra at kvalificere sig til amtsmesterskaberne. I den sidste turneringskamp skulle holdet hjemme besejre Auning. Men i absolut sidste sekund fik gæsterne udlignet og snuppede dermed billetterne til amtsmesterskaberne. B-holdet har gennem hele sæsonen været med helt fremme, og vandt på ganske suveræn vis sin række. Holdet måtte dog strække våben ved de netop overståede amtsmesterskaber, hvor holdet efter tre tætte kampe måtte nøjes med en 4. plads.
A-holdet er i denne sæson blevet trænet af Jørgen Josefsen og Erling Kildahl, mens B-holdet er trænet af Inge Nielsen og Githa Sørensen. På billederne ses de to hold og deres trænere i deres nye spilletøj.
Kilde: grenå bladet
jimmi